TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Android og iOS tæver Windows

Spoler vi tiden blot få år tilbage var over 95% af alle solgte computere af enhver art baseret på Intels processorer og Microsoft Windows. I dag er det kun omkring hver tredje.

Af / 05/12/2012 - 04:28
Android og iOS tæver Windows

I løbet af blot to til tre år er salget af smartphones og tablet-computere eksploderet i en sådan grad, at godt 65% af alle solgte computere i dag slet ikke længere er computere i traditionel forstand med skærm, tastatur og mus, men derimod mobile enheder baseret på enten Apples iOS (og i mindre omfang Mac OS) eller Googles Android.

Med andre ord er den dominans, som Microsoft og Intel i fællesskab tidligere havde i computerbranchen med den klassiske, Windows-baserede pc, i dag en saga blot. Det viser tal fra det amerikanske og Silicon Valley-baserede venture-kapital firma, Kleiner Perkins Caufield & Byers.meeker slide 24Helt konkret startede pc’ens nedtur allerede fjerde kvartal 2010, som var den første periode, hvor det samlede salg af tablet-computere og smartphones oversteg salget af pc’er målt på antallet af enheder. Der er ingen tegn på, at denne udvikling er ved at vende. Tværtimod.

Tallene stammer fra USA, men der er ingen grund til at tro, at trenden ser anderledes ud i vores del af verden. Kleiner Perkins Caufield & Byers, som har undersøgt markedet og står bag de nye tal, har udarbejdet en præsentation, der tager pulsen på IT- og mobilmarkedet lige nu, og her kan man også finde en del andre, interessante oplysninger. Herunder:

  • Der er nu 2,4 milliarder internetbrugere i hele verden. Dette tal vokser med 8% om året.
  • Der er 1,1 milliarder smartphone-brugere i verden. Ikke desto mindre udgør smartphones blot 17% af det samlede mobilmarked, hvilket vil sige, at der er omtrent 6,5 milliarder mobilabonnementer i verden. Det svarer til, at stort set hver eneste mand, kvinde og barn på hele planeten har et mobilabonnement.
  • 29% af alle voksne amerikanere ejer enten en tablet-computer eller en e-bogs-læser.

Hele præsentationen fra Kleiner Perkins Caufield & Byers kan du bladre igennem her:

Annonce
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sådan kommer OnePlus 15T til at se ud

Første detaljerede billede af Apples foldbare iPhone

Er din iPhone sikker? Sådan undgår du det lækkede supervåben

Her er Nothing's nye (4a) serie

Oplad mobilen med din drikkedunk

TCL vil have en AI-robot til at passe dine børn - og din mobilskærm til at føles som papir

10.000 europæere har forudbestilt europæisk smartphone, der ikke sender data til Apple eller Google

Budget-iPhone får dobbelt så meget hukommelse

iPad Air får turbo-processor

Endelig en foldbar, du ikke behøver at passe på

Honor Robot Phone: Smartphone med bevægeligt kamera skal erstatte stativ og gimbal

Foldbare smartphones har et batteriproblem. Honor mener, at Magic V6 er svaret