TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
NYHED: LB+ TOTAL UGE - Ingen bindingsperiode! KØB NU

Nyhed

Robotplæneklipperen Ecovacs Goat G1 finder selv vej

Ecovacs Goat G1 betjenes med en app og erstatter kanttråd med virtuelle markører.

Af / 28/03/2023 - 14:37
Robotplæneklipperen Ecovacs Goat G1 finder selv vej

Foråret og sommeren er på vej, og for husejere betyder det som regel, at græsplænen kræver din opmærksomhed.

Hvis du har sat en robotplæneklipper til at gøre arbejdet med at slå græsplænen kender du sikkert til besværet med at få defineret grænserne for robotten, så den ikke maltrakterer blomsterbedene eller forsvinder under hækken. Det foregår typisk ved hjælp af kanttråd, som skal placeres manuelt, hvilket er langsommeligt og besværligt.

Læs også TEST: Ecovacs Airbot Z1 En luftrensende robot, der trisser rundt i dit hjem og renser luften, hvor der er behov for det. Var det noget?

For dig, der overvejer at anskaffe dig en ny robotplæneklipper, kan den nye Ecovacs Goat G1 måske derfor være et alternativ, der er værd at overveje. I hvert fald skal plæneklipperen fungere helt uden kanttråd og anvender i stedet en app-styret automatisk grænseindstillingsfunktion, som kun tager 20 minutter at sætte op, skriver producenten i en pressemeddelelse.

Funktionen erstatter kanttråden med UWB-signaler (ultra-wideband) og gør det nemt for brugerne at tegne en virtuel grænse. Grænsen tegnes ved at bruge app’en og mobilen til at føre robotplæneklipperen langs kanterne i haven, ligesom man kører med en fjernstyret bil. Derudover skal man placere to til fire såkaldte beacons (virtuelle markører), der hjælper til med at definere grænserne. Hele processen tager som nævnt blot 20 minutter, hvis haven er omkring 600 kvadratmenter, hvilket primært dikteres af plæneklipperens tophastighed på 30 cm i sekundet.

Ecovacs Goat G1
(Foto: Ecovacs)

Intelligent ruteplanlægning giver bedre præcision

Også når arbejdsarealet er defineret skal Goat G1 være bedre til at finde rundt og planlægge arbejdet end andre robotplæneklippere, lover Ecovacs.

Annonce

Ecovacs Goat G1 er udstyret med panorama- og fiskeøjekameraer, der kombineret med førnævnte UWB-teknologi samt GPS angiveligt sikrer meget nøjagtig klipning af plænen.

Derudover hjælper kameraerne med at undgå kollisioner – både med mennesker og dyr, og selvfølgelig også med forhindringer. Sten på mellem 3 og 15 cm navigerer Goat udenom. Ved forhindringer på over 15 cm, som f.eks. et træ eller et gyngestativ, beregner en ToF-sensor i kameraet den nøjagtige afstand og formår derfor stadig at klippe græsset præcist, garanterer Ecovacs.

Pris og tilgængelighed

Ecovacs Goat G1 vil kunne købes fra d. 3. april til en vejledende pris på EUR 1.599, svarende til knap 12.000 kroner.

(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

Nyhed! LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD - 49 kr første måned

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
49 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Robotstøvsugeren Roborock Saros Z70 rydder op efter dig

Smart home for høns

Ny robotstøvsuger fra Roborock lover dig mere fritid

De'Longhi lancerer espressomaskine med 35 forskellige drikke

Ambilight for fattigrøve

Ny toptunet robotstøvsuger

Witt Piccolo Rotante 16" holder målet

Nu kommer Ballie - og den er blevet klogere

Dysons nye effektive luftrenser

Her er Movas vilde AI-planer for fremtiden

Masser af rengøringsmaskiner fra Mova

Prisvenlige robotplæneklippere fra Mova