Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Intelligent overvågning i 2K

D-Links nye overvågningskameraer til hjemmet har 2K-opløsning og kunstig intelligens.

Skrevet af / 24/12/2022 - 10:00
Intelligent overvågning i 2K

Overvågningskameraer er en af de mest populære produktgrupper indenfor Smart Home, og med god grund. For de små kameraøjne kan holde øje med huset, mens vi er væk – eller bare ser den anden vej.

D-Link, der især er kendt for sine netværksprodukter, har netop lanceret to nye Wi-Fi-overvågningskameraer til henholdsvis indendørs og udendørs brug med fornuftig opløsning til en pris, der burde være tilgængelig for de fleste.

D-Link DCS-8350LH kan overvåge hjemmet inden døre med 2K-video. (Foto: D-Link)

Begge kameraer har 2K QHD-opløsning, der er 4 gange højere end standard HD-opløsning, hvilket burde sikre brugbare billeder døgnet rundt. Ekstra vigtigt i vintersæsonen er det integrerede nattesyn, i følge D-Link rækker op til 7 meter, selv i bælgmørke.

De nye kameraer bruger kunstig intelligens (AI) til at genkende bevægelser og lyd, så kameraerne kun reagerer på relevante forstyrrelser. Da intelligensen er integreret i kameraerne, er detektionen hurtigere og desuden abonnementsfri.

D-Link DCS-8620LH er beregnet til udendørs brug. (Foto: D-link)

Med den indbyggede mikrofon og højttaler i begge modeller kan brugerne tale med familiemedlemmer (eller folk, der ikke burde befinde sig foran kameraet i stuen), mens de ser dem på skærmen. DCS-8620LH’s højttaler fungerer også som en højlydt sirene med en lydstyrke på 90 dB.

Indendørsmodellen DCS-8350LH koster 499 kroner, mens udendørskameraet DCS-8620LH koster 699 kroner.

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil ændre rengøring af gulve

Nutribullet gør comeback i Norden

CSA har lanceret sikkerhedsstandard for intelligente hjem

LG udvider sit premium-sortiment

Lover kaffe i baristakvalitet

Denne nye kinesiske robotstøvsuger gør snart rent i danske hjem

Batteridreven traktor fra Ryobi

Opkoblet sortiment fra Samsung

Miele præsenterer flere funktioner i sin app

Se hvordan du gør rent

Sikkerhedsløsning fra Yale

Nye robotter fra Ecovacs tager sig af vinduer og have

0
Lyd & Billede
Scroll to Top