TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
NYHED: LB+ TOTAL UGE - Ingen bindingsperiode! KØB NU

Nyhed

The White Lotus vender tilbage på HBO Max

Fik du ikke nok af arrogante, narcissistiske, hvide rige turister på Hawaii, så er konceptet snart tilbage på din TV-skærm.

Af / 28/09/2022 - 09:31
The White Lotus vender tilbage på HBO Max

En ordentlig dark horse, og absolut en af ​​sidste års bedste tv-serier, omhandlede velhavende, hvide amerikaners tilsyneladende “komplicerede” liv på et af Mauis fineste luksus-feriesteder: The White Lotus.

Vi mødte forsmåede, forkælede og delvist virkelighedsfjerne amerikanere, som fik deres Hawaii-ferie ødelagt af bagateller, druknede i selvmedlidenhed eller gik til i smålige familieskænderier.

Læs også Anmeldelse: The White Lotus, 1. sæson HBO-serie tager et fascinerende kig på virkelighedsfjerne riges forhold til deres medmennesker og til samfundet generelt.

En broget flok jetsettere på vej til deres drømmeferie på den smaragdgrønne paradisø Maui. Fælles for dem var deres super-rigdom – og deres generelle utilfredshed med livet, familien og sig selv.

Serieskaberen Mike White havde forestillet sig, og planlagt, serien som en selvstændig mini-serie. Men, som den så smukt hedder: “Due to popular demand”, blev serien fornyet, og allerede mandag den 31. oktober kan du så streame 2. sæson på HBO Max.

Annonce

MEN, da serien oprindeligt er skrevet som en mini-serie, med både dødsfald blandt hovedpersonerne, og flere af skuespillerne optaget af andre projekter, får vi ikke et gensyn med hele banden fra første sæson.

Faktisk er den eneste tilbagevendende hovedrolleindehaver den neurotiske, selvcentrerede, stærkt alkoholiserede (men åh så udadvendte og selskabelige) Tanya McQuoid (Jennifer Coolidge).

Og denne gang er vi ikke længere på Hawaii, men på det eksklusive feriested The White Lotus på mafiaøen Sicilien, helt nederst i støvlen i det solrige, charmerende Italien.

<
>
The White Lotus, 2. sæson (Foto: HBO Max)

2. sæson af serien blev ikke kun en seersucces, men også omfavnet af anmelderkorpset, og blev for nylig fejret med ikke mindre end 10 Emmy-priser (ud af 20 nomineringer!). Dermed blev The White Lotus årets største Emmy-vinder.

Sæson 2 er ligeledes skabt, skrevet og instrueret af Mike White.

Udover Coolidge vil vi få at se F. Murray Abraham, Adam DiMarco, Beatrice Grannò, Meghann Fahy, Jon Gries, Tom Hollander, Sabrina Impacciatore, Michael Imperioli, Theo James, Aubrey Plaza, Haley Lu Richardson, Will Sharpe, Simona Tabasco og Leo Woodall i ledende roller.

The White Lotus sesong 2 4 scaled
The White Lotus, 2. sæson (Foto: HBO Max)

Hele gruppen af feriegæster har formentlig i større eller mindre grad, og mere eller mindre bevidst, en tankegang om, at de selv er i centrum af universet, og at alle andre er der for at opvarte dem. Intet ønske er for lille eller for stort, og absolut ALT kan (og bør) klages over!

Her sætter du dig bare foran fjernsynet, og ser frem til nye episoder med nedværdigende adfærd hos de rige over for de “mindreværdige” (også kendt som lavtlønnede i servicesektoren), fuldstændig mangel på selvindsigt, banaliteter og drukkenskab. Det kan bestemt blive endnu en klassisk sæson!

Læs også Nyhed: Disney+ har overhalet Netflix som verdens største streaming-tjeneste Det tog kun Mickey Mouse & Co. to et halvt år at vippe Netflix af streaming-tronen.
(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Harrison Ford som Hulk på Disney+

Se bjørnetraileren!

Girl power!

Flere superhelte-løjer fra Cena & Co.

Sværdsvingende kampe - lige i din egen stue!

Premieredatoen er klar!

Så er premieredatoen fastlagt!

Se trailer!

Ny (stjerne)skuespiller bekræftet!

Ny sæson af japansk TV-drama!

Kidman-trailer

Klar til actionpremiere!