Bowers & Wilkins PI7 har en stor 9,2 mm driver til hvert øre – det samme som lillebror PI5. Men her bruges den kun til bas- og mellemtoneområdet. Diskanten har nemlig fået sin helt egen driver.

Den separate diskant-enhed er af typen balanceret armatur, som i modsætning til dynamiske enheder ikke har brug for luftindtag for at flytte sig, og som derfor bevæger sig mere præcist, da den ikke påvirkes af eksterne lufttrykvariationer. Balanceret armatur har også mindre modstand og er bedre egnet til at gengive de hurtige diskantfrekvenser.

Konklusion

Bowers & Wilkins PI7 er et par fantastiske trådløse hørepropper. De har et solidt basfundament og gengiver musikken med en dynamik, som jeg ikke kan huske at have hørt fra andre helt trådløse hørepropper. Lyden er varm og nuanceret, instrumenter og stemmer kommer frem som den naturligste ting i verden, og der er fuld kontrol hele vejen til maksimalt lydtryk.

Det her er det tætteste, jeg har hørt små trådløse hørepropper komme på store hovedtelefoner.

Et par smarte løsninger sætter prikken over i’et. F.eks. kan man bruge lydgennemslip og støjreduktion samtidig. Men det mest geniale er muligheden for at koble et analogt kabel til lade-etuiet, så man f.eks. kan bruge hørepropperne trådløst med infotainment-systemet på fly.

Det eneste, der mangler, er en EQ-funktion i app’en, hvis man f.eks. vil skrue lidt ned for baspuklen. Batterilevetiden kunne også have været endnu bedre. Men ikke hvis det er på bekostning af forstærkerkraft og kontrol!