TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
Årets bedste tilbud - 4 uger kun 4 kr
Køb

Nyhed

Sony lancerer nakkebøjle med trådløs højttaler

SRS-NB10 er designet til at ligge på skuldrene og hjælpe med at gøre din arbejdsdag bedre.

Af / 09/07/2021 - 09:19
Sony lancerer nakkebøjle med trådløs højttaler

Sådan én har du med garanti ikke set før. Det er ikke en tandbøjle, selvom udseendet kan give mindelser i den retning. Næh, det er Sonys nye trådløse højttaler!

SRS-NB10 er navnet, og den er designet som en nakkebøjle, der hviler på dine skuldre. Sony lover, at højttaleren er så let og komfortabel, at man slet ikke bemærker, man har den på en hel dag. På den måde skal SRS-NB10 blive “din tro følgesvend fra dagens første møde til musikken under madlavningen,” som Sony skriver i en pressemeddelelse.

Sony SRS-NB10
Du kan forbinde SRS-NB10 til dit TV] eller smartphone via Bluetooth. (Foto: Sony)

Hør og bliv hørt!

Selvom nakkebøjlen af gode grunde kommer med et open-ear design, lover Sony alligevel klar og tydelig lyd. SRS-NB10 kommer nemlig med en række højttalerenheder, der er vinklet opad, så lyden optimeres til netop dine ører. Med passive gitre placeret bagpå enheden øges bassen for at sikre, at lyden er afbalanceret, forsikrer den japanske producent.

SRS-NB10 kommer desuden med såkaldt Precise Voice Pickup-teknologi, der angiveligt sikrer, at din stemme går klart og tydeligt igennem lige meget, hvad der sker omkring dig. Samtidig kommer SRS-NB10 med to mikrofoner, der er kalibreret med stråleformning. Det betyder, at mikrofonerne er tilpasset til at minimere ekko og støj, så andre personer på opkaldet hører din stemme helt uden støj.

Sony SRS-NB10
SRS-NB10 kommer med Multipoint Connection, så du kan forbinde højttaleren til to enheder på samme tid – f.eks. din telefon og computer. (Foto: Sony)

Sony oplyser, at batterilevetiden er på op til 20 timer. Og en hurtigopladning på blot 10 minutter skal kunne give op til en times ekstra strøm.

Annonce
Læs også TEST: Bose Frames Bose Frames holder UV-strålerne væk, samtidig med at de sender luftige musikalske toner direkte ind i dine øregange. Er det sommerens sejeste gadget?

Pris og tilgængelighed

SRS-NB10 bliver tilgængelig fra september i farverne koksgrå og hvid til en vejledende udsalgspris på 1.200 kr.

(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

OLED-skærm til MacBook Pro på vej

Apples nye AI-muskler

Nvidia DGX Spark lanceret

Fodformet nostalgi: MS-CROCS

Qualcomms nye Intel-dræber

Tastatur uden rækkeviddeangst

Her er Lenovos AI-strategi

Nye Lenovo-produkter baseret på AI

Acer-PC'er får indbygget AI

En ekstra skærm til overblik - og lir

Billig Macbook på vej

Har du for mange penge?