Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

LG’s nye soundbars arbejder bedre sammen med TV’et

Det bliver muligt at afspille lyd fra LG’s TV’er og soundbars samtidig.

Skrevet af / 07/04/2021 - 18:01
LG’s nye soundbars arbejder bedre sammen med TV’et

Nu bliver det muligt at afspille lyd fra TV’et og soundbaren samtidig, så de arbejder sammen om at give den bedst mulige lydoplevelse. Det gælder for de nye soundbars SP11RA, SP9YA, SP8YA, SP7Y og SPD7Y, og det kræver et nyt LG-TV.

LG lover en bedre lydoplevelse med deres soundbars anno 2021. Den største forskel i forhold til før er, at soundbarerne kan udnytte AI Sound Pro-funktionen i LG’s TV’er. Lyd fra TV’et kan også afspilles gennem soundbaren via TV Sound Mode Share, som kombinerer lydprocessering i AI Sound Pro og de mere kapable højttalere i soundbaren.

Lydindstillingerne i TV’erne og soundbarerne hedder nu det samme, og de vil kunne supplere hinanden for at skabe et større og mere realistisk lydbillede. F.eks. vil højttalerne i TV’et kunne løfte lyden fra dialoger op fra soundbaren og til midten af skærmen.

Man vil også let kunne vælge imellem lyd fra soundbar og TV med TV’ets fjernbetjening.

eARC leverer højopløst lyd direkte ud fra TV’et, mens enkelte soundbars har topmonterede højttalere til brug med loftskanalerne i Dolby Atmos- og DTS:X-lydspor. (Foto: LG)

Lyd fra oven

Alle 2021-soundbars fra LG understøtter både Dolby Atmos og DTS:X. Det betyder, ud over at der simuleres lyd rundt om lytteren, at man også får følelsen af, at der kommer lyden ovenfra. Såkaldt objektbaseret surround-sound, hvor objekter i lydbilledet placeres mere præcist i et tredimensionelt rum. Topmodellen SP11RA har desuden trådløse baghøjttalere.

HDMI-indgangen understøtter både 4K og HDR inklusive Dolby Vision, og lydreturkanalen på HDMI-udgangen er af typen eARC (enhanced Audio Return Channel), som understøtter højopløst lyd.

Flere af modellerne er desuden certificeret med Hi-Res Audio og understøtter musikafspilning med 24 bit/96 kHz lydkvalitet. Der er også Bluetooth for nemmere streaming.

Meridian-lyd

Ligesom på de foregående generationer anvender LG lydprocessering fra Meridian, som også står for tuning af lyden. En ny funktion kaldet Meridian Horizon konverterer tokanals stereolyd til surround-sound, inklusive simuleret lyd fra oven.

Man kan også tale til soundbarerne. Alle LG’s nye soundbars understøtter de store stemmeassistenter – Google Assistant, Apples Siri og Amazon Alexa. Både Chromecast og AirPlay 2 er ligeledes indbygget.

Lyd fra TV’et kan nu afspilles gennem soundbaren via TV’ets Sound Mode Share, som kombinerer lydprocessering i AI Sound Pro og de mere kapable højttalere i soundbaren. (Foto: LG)

Soundbars i miljøvenlige materialer

Her i 2021 vil LG gerne fremstå som mere grønne og bruger genanvendelige materialer i både produkter og emballage. F.eks. er der anvendt plast fra genbrugte PET-flasker på SP7Y.

Kasserne til lydpladerne er fremstillet af genanvendeligt pap og indeholder betydelig mindre plast og polystyren end før. Kasserne er nu L-formede for at få plads til flere i en container. Det reducerer CO2-fodaftrykket, men selvfølgelig også LG’s forsendelsesomkostninger. Win-win.

Tilgængelighed

De første modeller forventes i butikkerne her i april, og så kommer resten af soundbarerne efterhånden. De første bliver SP11RA, SP9YA, SP8YA, SP7Y og SPD7Y. Priser får vi lidt senere.

Læs hele pressemeddelelsen her.

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Sonos vil gøre livet lettere med en ny app

Op til 18 tommer med baskrudt!

Disse højttalerne er mere specielle end det ser ud til

Omvendt højttaler - i lydkvalitetens tjeneste

Bowers & Wilkins fintuner lyden

Optimer lyden i dit rum med et par enkle tricks

Rummanden Carlsson

Sonos-jordskred til sommer?

Denon-soundbar med bas uden sub

Bærbare højttalere til rejsen

Måske den vildeste højttaler, vi har set

Tjek denne in-wall-højttaler

0
Lyd & Billede
Scroll to Top