Annonsørinnhold: Asus ZenBook Pro Duo

Hvorfor nøjes med én skærm når du kan få to?

Med ZenBook Duo og ZenBook Pro Duo er det slut med at løbe tør for plads på skærmen. De nye bærbare PC’er fra ASUS har nemlig ikke bare én, men to skærme i fuld bredde.

annonce

ZenBook Pro Duo (UX581) er til dig, der arbejder professionelt med video, grafik, billedbehandling eller musik. Topmodellen fås med den mest kraftfulde processor til bærbare PC’er, nemlig Intel Core i9-9980HK. Når den parres med en NVIDIA GeForce RTX 2060 grafikchip, kan du ikke forlange meget mere, når det gælder rå ydelse.

Du får også svært ved at løbe tør for arbejdshukommelse og lagerplads, for ZenBook Pro Duo er forsynet med op til 32 gigabyte DDR4-RAM og fås med en lynhurtig PCIe 3.0 x4 SSD med en kapacitet på 1 terabyte.

Skærmen er på 15,6 tommer og har 4K-opløsning på 3840 x 2160 pixel. Den er berøringsfølsom, så du kan styre slagets gang med fingrene, den medfølgende ASUS-pen eller den aktive stylus – hvad du nu foretrækker at bruge. Vil du tilslutte en ekstern skærm, kan det gøres via HDMI 2.0 eller Thunderbolt 3.

OLED HDR-teknologien sikrer et tårnhøjt kontrastforhold på 100.000:1, så her betyder sort virkelig sort, og når det gælder, er der fuld knald på farverne og lysstyrken.

annonce

Og du kan roligt regne med de farver, du ser på skærmen, når du arbejder med grafik, fotos eller video. Ikke alene er displayet PANTONE Validated og kan vise hele sRGB-farverummet; det går endnu videre og kan fremvise 100 procent af DCI-P3-farverummet, der er blevet den nye standard for videoproduktion. Bedre bliver det ikke.

annonce

Strøm nok til flere dage

Hvis du kan klare dig med et 14 tommers LED-display i Full HD-opløsning på 1920 x 1080 pixel, kan du gå efter ZenBook Duo (UX481), som kun vejer halvandet kilo og måler under to centimeter i højden i sammenklappet tilstand. Her er processoren en Intel Core i7-10510U eller i5-10210U. Der er op til 16 gigabyte RAM og 1 terabyte SSD, og grafikken klares af Nvidia GeForce MX250.

Et stort batteri sikrer, at du sagtens kan være væk fra stikkontakten i et par dage uden at bekymre dig om at løbe tør for strøm – på ZenBook Duo rækker batteriet til 22 timers video.

ZenBook Duo og ZenBook Pro Duo har den elegante finish i drejet metal, som Zenbook-serien er kendt for. Lydsystemet er Harman Kardon-certificeret, så lyden er stadig krystalklar, selv om du skruer op.

annonce

Det infrarøde webcam understøtter Windows Hello, så du kan logge ind med dit ansigt, og der er lys i tastaturet, så du altid kan se tasterne.

Med Intel Wi-Fi 6 Gig+, der understøtter den nyeste Wi-Fi-standard, 802.11ax, er du trådløst på nettet med hastigheder på op til 2,4 Gbit/s, og Bluetooth 5.0 klarer forbindelsen over kortere afstande. Der er indbygget kortlæser til microSD-hukommelseskort, og hvis du vil tilslutte eksterne enheder, kan det gøres via USB 3.1 (2 x Type-A og 1 x Type-C).

OLED HDR-teknologien sikrer et tårnhøjt kontrastforhold på 100.000:1, så her betyder sort virkelig sort, og når det gælder, er der fuld knald på farverne og lysstyrken.

Multitasking som aldrig før

Både ZenBook Duo og ZenBook Pro Duo er udstyret med den unikke ScreenPad Plus-teknologi fra ASUS. ScreenPad Plus betyder en ekstra touch-skærm umiddelbart over tastaturet. Så kan du benytte den store skærm til det, der betyder mest, mens knap så vigtige programmer kan få plads på den mindre skærm. Eller du kan vælge at benytte den udvidede skærmplads til værktøjslinjer, paneler og bokse, der ikke må forstyrre i hovedvinduet.

Hvis du skal hurtigt i gang, kan Task Group-funktionen hjælpe dig. Med en enkelt berøring åbner du op til fem forskellige programmer samtidig – hver med sit eget vindue fordelt på de to skærme, præcis som du vil have det. Et tryk på den særlige Task Swap-tast får vinduerne til at bytte plads, så du hurtigt kan skifte mellem opgaverne. Og ViewMax-funktionen kan du bruge, hvis du vil have et enkelt vindue til brede sig ud over begge skærme.

Med ScreenPad Plus er det nemt og hurtigt at trække et, to eller tre af dine programvinduer ned på den ekstra skærm, så du kan multitaske uden at plastre hovedskærmen til med vinduer. Så kan skrive i dit Word-dokument eller arbejde med din PowerPoint-præsentation på den store skærm, mens du stadig har tjek på Spotify, Messenger og mail eller Slack på ScreenPad Plus. Eller du kan researche på nettet og se relevante YouTube-videoer, mens du skriver på dit projekt.

Perfekt til content creators

Den 12,6 tommer store ScreenPad Plus på ZenBook Duo er perfekt til multitasking, mens du kan gå skridtet videre med ScreenPad Plus på hele 14 tommer på ZenBook Pro Duo.

Arbejder du med Photoshop, kan du bevare det fulde overblik over dit projekt på hovedskærmen, mens flydende værktøjslinjer, biblioteker og farvepaletten får plads på den sekundære skærm. Tilsvarende kan du se hele dit InDesign-layout på den store skærm, når værktøjer og filer er placeret på ScreenPad Plus, eller du kan have dine forskellige tegneredskaber og farver liggende på den lille skærm, mens du tegner på den store.

I videoredigeringsprogrammer som Premiere Pro kan du have tidslinjen på den lille skærm, så dit videoprojekt får optimal plads på den store. Laver du musik, får du god plads til de forskellige lydspor på hovedskærmen, mens et mikserpanel eller et virtuelt keyboard på ScreenPad Plus er placeret perfekt til fingrene.

Content creators vil elske de ekstra muligheder, som ScreenPad Plus giver, og det vil gamere også. Spilinformationer og chat-boks kan smides ned på den lille skærm, så du bedre kan fokusere, når det for alvor går løs på hovedskærmen. Spil f.eks. WoW i fuld opløsning, mens du kører Wowhead og en Twitch-stream på ScreenPad Plus.

Læs også