Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

: 6 smartphones

Game of Phones

Det seneste halve års topmodeller kæmper om smart-tronen, og vi kårer en ny konge.

Skrevet af / 21/05/2015 - 06:00
6 smartphones
Jonas Ekelund

Produkter i denne test

Siden julens store mobiltest er der sket meget på markedet. Som vi så på Mobile World Congress i marts, er alle producenterne utålmodige efter at lancere nye modeller med den seneste teknologi. Og vi har haft fornøjelsen af ​​at teste en række af dem direkte på nettet, så snart de blev frigivet.

Men alle topmodellerne er faktisk rigtig gode. Det kan være lidt svært at få et ordentligt overblik, og derfor har vi samlet vores indtryk, afvejet fordele og ulemper og udvalgt de allerbedste.

Den nyeste teknologi
De fleste producenter bygger deres Android-telefoner på samme tekniske platform, nemlig Qualcomms Snapdragon-chip. Så snart der udsendes en ny version, står de alle på spring, klar til at lancere nye smartphones med den seneste teknologi.

Den nyeste hedder Snapdragon 810 og indebærer en overgang til 64 bit teknologi. Men den indeholder også understøttelse af hurtigere Wi-Fi, Bluetooth 4.1, 4K-skærmopløsninger og dekodning af film i HEVC, som vil blive standard for 4K-film.

Desværre har Qualcomm haft problemer med chippens varmeudvikling, hvilket har gjort, at mange af telefonerne kom senere på markedet end forventet. En nødløsning, som mange benytter sig af, er at mindske ydelsen, når chippen begynder at blive varm, men det indebærer, at vi ikke har fået så stor en præstationsstigning som ventet.

Samsung valgte derfor at anvende deres egne Exynos-chips i stedet, hvilket sandsynligvis var et klogt træk. Vi har nemlig set bedre ydelse fra dem, uden at de lader til at blive lige så varme.

Batteriproblemet
Udviklingen går i retning af større skærme, hvor 5-6 tommer er reglen snarere end undtagelsen. Desuden øger alle opløsningen i et rasende tempo. Quad HD-opløsning – dvs. 1440 x 2560 pixel – er nu ikke ualmindeligt på de større skærme. Det giver en pixeltæthed, der langt overgår Apples Retina-teknologi, som vi længe troede var det bedste, man havde brug for.

Der går endda rygter om 4K-skærme på telefoner inden for nær fremtid. Men har vi virkelig brug for så høj opløsning på de små skærme?

Et stort problem er, at større og mere højopløste skærme med god lysstyrke dræner en masse strøm. Samtidig bliver telefonerne tyndere, hvilket betyder, at man ikke bare kan putte større batterier i. Indtil videre halter batteriteknologien efter, og vi har måttet vænne os til en-to dage mellem opladning.

Men nu har vi i det mindste fået Qualcomms Quick Charge 2.0 teknologi, der oplader batterierne dobbelt så hurtigt. Over halv kraft på en halv time, loves vi. Og alle Android-telefonerne i testen understøtter det.

 

Benchmarks

Geekbench single-core Geekbench multi-core Browsermark
Apple iPhone 6 1.612 2.883 3.225
HTC One M9 1.095 3.853 1.567
Huawei P8 860 3.516 784
LG G Flex 2 1.145 3.677 1.625
Motorola Nexus 6 1.035 3.304 1.454
Samsung Galaxy S6 edge 1.494 4.826 2.704

 

Bemærk, at samtlige smartphones i artiklen har fået høje karakterer og udmærkelser i vores tidligere tests. De er altså alle sammen anbefalet, og dine personlige præferencer kan betyde, at en anden telefon end vores vinder passer bedre til dig. Detaljerne finder du på de følgende sider, hvor vi gennemgår fordele og ulemper ved alle modellerne.

Produkter i denne test

Motorola Nexus 6

Googles nye flagskib

Motorola viser Android Lollipop frem i en superhurtig mobil med stor skærm.

Velbygget, flot og vandtæt med en ydelse, der imponerer. Stor og knivskarp skærm. Fremadrettede, kraftige stereohøjttalere. Praktisk trådløs opladning.
Skærmen er lyssvag og trækker for meget strøm. Kameraet klarer sig dårligt i svagt lys. Man kan ikke skifte batteri, og man kan ikke bruge hukommelseskort.
Læs hele testen

Samsung Galaxy S6 edge

Endelig en luksusmobil

Galaxy edges bøjede skærm føles lækker, og telefonen overgår alle forventninger.

Tillidsvækkende, luksuriøst og let design. Lækker bøjet og ekstremt højopløst skærm samt fantastisk kamera. Utrolig ydelse og alligevel god batterilevetid.
Ingen plads til hukommelseskort, og den er ikke længere vandtæt. Middelmådig lyd. Pulsmåleren kan kun bruges, når man står stille. Den bøjede skærm giver en uforholdsmæssigt høj pris.
Læs hele testen

LG G Flex 2

Gode kurver

LG’s andet forsøg med en buet mobil er bedre end forgængeren på alle måder.

Formen gør den rar at holde på. Kameraet er rigtig godt med usædvanligt hurtig autofokus. Godt prissat i forhold til konkurrenterne.
Lavere skærmopløsning og mindre hukommelse end sammenlignelige mobiler. Indimellem opstår der uventede pauser og hak i betjeningen. Knappernes placeringer kræver tilvænning.
Læs hele testen

HTC One M9

Lynhurtig luksusmobil

HTC One er stadig en ikonisk telefon, men lider af (nye) børnesygdomme.

Et luksusfølelse, der skiller sig ud fra konkurrenterne. Brugerfladen har gode funktioner uden at sløve telefonen. Fremragende lyd og imponerende ydelse.
Bliver meget varm, når den belastes hårdt. Kameraet giver flere detaljer, men præsterer dårligt i svagt lys. Virker mere konservativ end innovativ.
Læs hele testen

Apple iPhone 6

En ny start for iPhone

Med de sidste ulemper ryddet af vejen kan iPhone 6 lokke desertørerne tilbage.

Skærmen er fremragende og har endelig fået en nyttig størrelse. Som sædvanlig kan man mærke, at der er tale om en topmodel. Den er sindssygt hurtig og har bedre batterilevetid og bedre kamera.
Kameraet har ikke optisk billedstabilisering som på Plus-modellen, NFC virker kun med Apple Pay, og designet er ikke så stilrent som forventet.
Læs hele testen

Huawei P8

Maksimal værdi for pengene

Huawei viser igen, at de kan lave en premium-telefon, der også gør tegnebogen glad.

Kameraet starter lynhurtig og imponerer stort i visse situationer. Smarte funktioner og renskuret brugerflade. God pris for en mobil med uventet luksusfølelse.
Understøtter ikke hurtigere trådløse netværksstandarder. Lidt for lidt indbygget hukommelse. Ydelsen når ikke op på siden af konkurrenterne.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Supermobil på budget

Godt kommet igen, OnePlus!

Lille men kraftfuld

AI begyndelse er svær

Ikke helt overbevisende

Oneplus konkurrerer med sig selv

Gaming-mobilen er et speedmonster

Er det virkelig en ny model?

OnePlus 12 går skridtet videre

Smart-uret til mænd (og andre med store håndled)

Lige så stærk som sin storebror

Xiaomi har lyttet til kritikken

Scroll to Top