Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nu kan du købe iPad mini med Retina-skærm

Apple lovede at den ville komme til salg “senere i november”, men nu er den her allerede.

Skrevet af / 12/11/2013 - 15:40
Nu kan du købe iPad mini med Retina-skærm

Et mini-mirakel kalder Apple den nye iPad mini med Retina-skærm. Den blev lanceret samtidig med iPad Air, som vi anmelder her, og på nær størrelsen har den nye iPad mini alle specifikationer til fælles med sin luftige storebror. Det vil sige, at den kommer med Apples nye 64 bit A7-processor (den samme som sidder i iPhone 5S), med 4G/LTE, med iOS 7 og med højtopløst retina-skærm med samme opløsning på 2048 x 1536 pixels som iPad Air. Men på blot 7,9” skærmareal.

Vægten er 331 gram, og den nye iPad mini er den tyndeste hidtil med blot 7,5 mm.

Prisen for den mindste model med Wi-Fi og 16 gigabyte lagerplads er 2.999 kroner, mens den helt store model med 128 gigabyte lager og trådløs forbindelse via både 4G/LTE og Wi-Fi er 6.099 kroner. Leveringstiden er cirka 10-12 dage.

Læs mere om iPad mini med Retina-skærm her.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0
Lyd & Billede
Scroll to Top