Surroundlyd er ingen ny tanke. Ideen om at genskabe et lydbillede med både bredde og dybde går helt tilbage til, da stereolyden blev født. Denne ide manifesterede sig i form af kvadrofonisk lyd i 1970´erne.
Kvadrofonisk lyd var baseret på fire uafhængige lydkanaler med hver sin højttaler placeret i hvert af rummets fire hjørner. I dag vil vi kalde det 4.0 surround.
Kvadrofonilyden blev introduceret af RCA Records i april 1970, dengang i form af Quad-8 eller Quadrophonic 8-Track Tape (senere forkortet til Q8). Quad, som konceptet blev kaldt i folkemunde, holdt sig ikke bare til 8-Track, men blev senere også tilgængelig på LP-plader og spolebånd og blev også eksperimenteret med i transmissioner.
Ingen standard
Eftersom LP-mediet var det mest kommercielle musikmedie, var kvadrofonilydens succes afhængig af at kunne implementeres i dette format. Det var en meget teknisk affære, og der blev eksperimenteret med flere varianter. Nogle producenter satsede på en diskret gengivelse af de fire kanaler, hvilket krævede en helt egen pickup til pladespilleren. Andre gik efter Peter Scheibers matricebaserede gengivelse, hvor de fire kanaler blev slået sammen til to for så at blive dekodet tilbage i den anden ende (forløberen for Dolby Surround).
Ingen vindere
Kvadrofoni-racet var en formatkrig uden vindere. Afspilningsudstyret var meget kostbart, og når det ikke var kompatibelt med alle indspilninger, forblev forbrugerne passive. Til nogle plader måtte du have en Sansui-pladespiller for at få kvadrofonisk lyd, andre indspilninger krævede en fra JVC og så videre. Fælles for alle pladerne var, at folk kunne bruge deres gamle pladespiller og nyde alle kvadrofoniplader i almindelig stereo. Noget næsten alle gjorde, hvilket punkterede hele formatkrigen.
Der blev også lavet kvadrofoniske spolebåndoptagere, uden at disse klarede at skabe noget mere interesse omkring lydformatet.
Kvadrofonisk radio
I 70´erne blev der også lavet eksperimenter med kvadrofoniske radioudsendelser (som for eksempel en Cliff Richard-koncert på BBC). Det tog aldrig fart. En af de længstlevende kvadrofoniske radiostationer var Quad 102 ½ i Sarasota, Florida. Gennem størstedelen af 70´erne sendte stationen et kvadrofonisignal fordelt på to radiofrekvenser med hvert sit stereosignal. Folk behøvede to almindelige radioreceivere. Disse blev indstillet på hver sin frekvens for at spille alle de fire kanaler samtidig.
Juridisk tvist
Kvadrofoni sluttede før 70´erne var omme, men formatet Dolby Surround, som opstod lige efter, bærer meget af det samme princip. Faktisk sloges matricekvadrofoniens fader Peter Scheiber mod Dolby i retten fra 1983 og helt frem til 2002, fordi han mente, at Dolby havde stjålet konceptet. Den sidste anke blev afvist af højesteret i 2002, men Scheiber fik alligevel en Emmy-pris i 2003 for sin ”enestående præstation indenfor teknologiens udvikling”, med prisen for Development of Surround Sound for Television – som han måtte dele med Dolby og Fosgate.
