TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

YouSee tager kampen op mod Netflix

I dag lancerer YouSee en ny tjeneste ved navn YouSee Play. Her kan kabel-tv udbyderens kunder få on-demand indhold og tidsforskudt tv.

Af / 06/10/2014 - 14:57
YouSee tager kampen op mod Netflix

Under navnet YouSee Play lanceres i dag et nyt underholdningsunivers, der skal føre kabel-tv’ets kunder sikkert over i en ondemand verden med -mulighed for tidsforskudt tv.

“Kabel-tv i gængs forstand handler om at tænde for fjernsynet i stuen og se de programmer, der tilfældigvis rammer skærmen. Men de sidste års streamingbølge har gjort os mere forvænt. Ingen programguide skal diktere, hvad vi skal se hvornår. Derfor er det på tide at redefinere måden, vi ser kabel-tv på,” fortæller René Brøchner, direktør for YouSee, og fortsætter:

“Det handler om at levere kabel-tv’ets indhold på kundernes præmisser. Med YouSee Play er det underordnet, om du står med din smartphone i hånden, sidder med din tablet i skødet eller kigger på den store fladskærm i stuen – du bestemmer selv hvad, hvor og hvornår, du ser fjernsyn. Fuldstændig som på en streamingtjeneste, men hos os får du, udover film og serier, også hele tv-sendefladen med i din private biograf,” understreger han.

Fakta om YouSee Play
YouSee Play samler al underholdning ét sted, og gør det tilgængeligt via website og to apps til smartphones, pc’er og tablets:

1.  YouSee Play Tv & Film:

Annonce
  • Live-tv både ude og hjemme – gør det muligt at tage dit tv med dig overalt
  • Start forfra – gør det muligt at starte udvalgte tv-programmer forfra
  • Tv-arkiv – giver adgang til tidligere sendte udsendelser, så de kan ses, når det lige passer
  • Film og serier, inkl. et omfattende børneunivers
  • Gøres tilgængeligt for bredbåndskunder og tv-kunder med Plus-abonnement

2.  YouSee Play Musik består af:

  • 20 millioner musiknumre
  • Premium tjeneste (ingen afbrydelser)
  • Høj lydkvalitet: 320 Kbit/s
  • Integreret i Sonos’ musiksystemer
  • Gøres tilgængeligt for mobilkunder og tv-kunder med Plus-abonnement

For at anvende YouSee Play på en iOS-enhed skal den minimum køre iOS 7.0. En Android-enhed skal minimum køre Android 4.0.2.

Konkurrenten Canal Digital har i øvrigt haft en lignende on-demand tjeneste ved navn C More Play tilgængelig siden sidste år. Den kan du læse om her.

(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Endelig! Chrome til Android bliver lidt mere voksen

iPhone 18 får også Liquid Glass, men Apple lover mere kontrol

Sådan beskytter du din mobiltelefon mod amerikanske tech-giganter

Slut med de flade kort i Google Maps

Sådan kommer OnePlus 15T til at se ud

Er din iPhone sikker? Sådan undgår du det lækkede supervåben

Her er Nothing's nye (4a) serie

Oplad mobilen med din drikkedunk

TCL vil have en AI-robot til at passe dine børn - og din mobilskærm til at føles som papir

10.000 europæere har forudbestilt europæisk smartphone, der ikke sender data til Apple eller Google

Budget-iPhone får dobbelt så meget hukommelse

iPad Air får turbo-processor