Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Lenovos nye pc er en pind!

Ideacentre Stick 300 er den første ultra-lille computer fra den kinesiske producent.

Skrevet af / 26/06/2015 - 14:39
Lenovos nye pc er en pind!

Den lille pind er ikke meget større end en USB-stick (målene er 100 x 38 x 15 mm), men der er faktisk tale om en komplet Windows-pc med Intel Atom Z3735F-processor, Windows 8.1, 2 GB RAM og 32 GB indbygger lager, der kan udvides med yderligere lagerplads via microSD-kort.

Ideacentre_Stick 300
Ideacentre Stick 300 med microSD-indgang.

Via Bluetooth kan du tilslutte et trådløst tastatur og trådløs mus, og computeren sluttes så til dit tv eller en computer-monitor via HDMI-indgangen.

På den anden side er der bl.a. USB-indgang.
På den anden side er der bl.a. USB-indgang.

Ideacentre Stick 300 giver dig en fuld pc-oplevelse, hævder Lenovo, og kan dermed bl.a. bruges til surf på internettet, video-streaming, email, redigering af dokumenter, etc.

Fra 29. juli vil den lille computer sågar kunne opgraderes gratis til Windows 10.

Mini-computeren kobles til dit tv eller en monitor via HDMI.
Mini-computeren kobles til dit tv eller en monitor via HDMI.

Ideacentre Stick 300 bliver dog først tilgængelig på det danske marked fra september. Til en vejledende udsalgspris på 1.299 kroner.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0
Lyd & Billede
Scroll to Top