Efter ørepropper og telefoner har det engelske design- og teknologifirma Nothing nu vovet sig ind på det store territorium med deres første over-ear hovedtelefon, passende døbt Nothing Headphone (1).

Som altid med Nothing handler det om at være anti-establishment (og her tænker vi specielt på et firma i Cupertino). Og det gør de ironisk nok ved at være lige så indædt fokuserede på design, som det firma, de vil være modsætningen til.

Førsteindtrykket er tillidsvækkende og solidt. Ørekopperne er i aluminium, og hængslerne, som ørekopperne sidder på, er også af aluminium. Hovedbøjlen er dog af plastik, men den og ørekopperne er forsynet med en skumpolstret pude, der er beklædt med kunstlæder. Det giver god komfort, og det ligner noget, der vil kunne holde længe. Indstillingen af størrelsen virker også ret tillidsvækkende og er nem at justere. Den sidder forholdsvis stabilt.

Men Headphones (1) hedder ikke Nothing for ingenting. Så selvfølgelig er designet alt andet end kedeligt og fornuftigt. Ud over Marshall, der har deres eget unikke design, mindes jeg ikke at have set firkantede ørekopper noget andet sted.

Ovenpå denne flade aluminiumskasse sidder så en oval udbygning i gennemsigtig plastic. I den sorte udgave af Nothing Headphone (1) er plasten røgfarvet, hvilket er mere kækt end praktisk, da den mørke glatte plast lynhurtigt tiltrækker fedtede fingeraftryk. Og netop på det sted, som er umuligt at undgå at røre ved.

Gennem den røgfarvede plastic kan man skimte detaljer, inklusive et skilt med teksten Sound by KEF, da det er det engelske firma KEF, der har haft en finger med i spillet. De har, så vidt vi er oplyst, ikke lavet elektronikken eller driverne, men står for lyddesignet. Desværre kan man ikke se helt ind til driverne, hvilket ville have været rigtig sjovt. Hele designvalget med de firkantede kopper virker primært som en øvelse i at være anderledes blot for at være det.

Nothing Headphone (1) understøtter den tabsfrie LDAC-protokol, der giver mulighed for lyd i en anden klasse end AAC. AptX mangler til gengæld. Hvis du har en enhed med analog 3,5 mm minijackudgang, understøtter Nothing også det. Men mere interessant for det 21. århundrede er tabsfri 96 kHz / 24-bit lyd via USB-C.

Batteritiden er rigtig flot: 35 timer med ANC og hele 70 timer uden. Det er lidt over både Sony WH-1000XM6 og Bose QuietComfort.

Nothing skal have stor ros for valget af fysiske knapper frem for touchfelter. Jeg har endnu til gode at møde en hovedtelefon med velfungerende og logisk touchfunktion.

På Nothing Headphone (1) sidder alle tre knapper på den højre ørekop. Der er en vippeknap, som Nothing kalder en “paddle”, der bruges til at skifte nummer eller spole frem/tilbage ved at holde den nede.

Ovenover den sidder der en cylindrisk rullehjulsknap. Et tryk starter eller stopper afspilning, og et længere tryk skifter mellem aktiv støjreduktion (ANC) og ambient mode. Rullehjulet styrer lydstyrken. Knapperne kan selvfølgelig programmeres i Nothing X-app’en, så de gør, hvad man måtte ønske.

En tredje knap sidder øverst på den højre ørekop og bruges til at starte ens valgte stemmestyring, f.eks. Google Assistant.

Bedst til det stille liv

Hovedtelefonerne sidder forholdsvis stabilt og tæt på hovedet. De er ikke overvældende store, men de er store nok selv til ret store lyttorganer – som mine. Støjreduktionen lukker i de fleste situationer fint af for omgivelserne. Dog oplevede jeg små problemer med mislyde fra støjreduktionen, når jeg drejede hovedet, og der dermed opstod en lille utæthed ved øret.

Men så opstår problemet, der skiller fårene fra bukkene, eller rettere: de gående fra de siddende.  Der kommer en irriterende, fysisk dunkende støj fra selve hovedtelefonerne, når man går. Denne mekaniske lyd er uafhængig af ANC og er til stede, uanset om hovedtelefonerne er tændt eller slukket. Det er simpelthen en ren mekanisk lyd.

Den dunkende lyd betød, at jeg simpelthen måtte opgive at bruge hovedtelefonerne under en normal spadseretur i byen. Sidder man på et kontor eller på sin cykel, i toget eller i flyet, er der intet problem. Men Nothings første fuldstørrelse hovedtelefoner er altså ikke til træning, og de er heller ikke til at gå rundt med.

Lydkvaliteten

Lyden i Nothing Headphone (1) er ganske behagelig, velopløst og velbalanceret. KEFs lyddesign har båret frugt, og Nothing er lykkedes med at lave en premium-hovedtelefon til en absolut konkurrencedygtig pris.

Aflyttet som almindelige Bluetooth-hovedtelefoner er lyden fornuftigt, og alle toneområder gengives balanceret og rent – uden at virke direkte interessant.

Bedre bliver det, når man slår LDAC til i app’en. Så begynder musikken at komme til live og virke nærværende. Men det bliver først rigtig interessant, når man sætter USB-C-kablet direkte i computeren eller mobilen og lytter ”med snor.” Så afslører Nothing Headphone (1) sig som en rigtig god Hi-Fi-lydgengiver.

Aktiv støjreduktion (ANC) påvirker næsten uundgåeligt lyden. Når ANC slås til, bliver lydbilledet mindre åbent, og der opstår en lille smule klædeskabseffekt, men hos Nothing er effekten på ingen måde drastisk. Og man skal altid huske, at ANC er skabt til at blive brugt i støjende omgivelser, hvor den omgivende støj ville påvirke oplevelsen mere end ANC’ens bivirkninger.

En sjov detalje er, at når ANC aktiveres, afspilles en lyd, der minder om en tungt lukkende dør – som om man træder ind i et akustisk lukket rum. Og når den slås fra til ambient mode, kvitterer hovedtelefonen med et lettelsens suk.

Som anmelder og lydmand har jeg det lidt blandet med denne stilfokusering som anmelder. Men den detalje var faktisk sjov.

Avanceret app

Nothing X-appen er forholdsvis veldisponeret og følger Nothings design, så forvent ikke det sædvanlige. Den tilbyder flere funktioner end de fleste lignende apps. Det er dog et minus, at man skal ind i app’en for at slå ANC fra uden samtidig at vælge ambient mode. Nothing siger, at støjreduktionen er variabel, men der er ikke mulighed for selv at vælge variation; den tilpasser sig omgivelserne med AI-styring. Hvilket i praksis fungerede fint.

En af de mest interessante funktioner er den avancerede equalizer. Den tilbyder to måder at justere lyden på: en temmelig uigennemskuelig grafisk cirkel, der er mere dekorativ end meningsfuld. Og en mere traditionel, men avanceret, 8-bånds equalizer. Her kan man ikke kun justere lydniveauet (+/- 6dB), men også frekvensen og Q-værdien for hvert bånd. Det er ret usædvanligt og fortjener al ros. Selvom lyden er velbalanceret, så man måske aldrig får brug for EQ’en, er muligheden der for dem, der har lyst til at rode med det selv.

En ud-af-hovedet-oplevelse

Derudover byder Headphone (1) på rumlig lyd (spatial audio), som alle skal have i dag. Og på headtracking, som faktisk fungerer. Der er tre niveauer: helt frakoblet (hvor lyden altid er inde i hovedet, som er velkendt), rumlig lyd  – der giver en oplevelse af højttalere foran sig, med lidt mere åbenhed, selvom effekten ikke er vildt overbevisende). Og headtracking.

Headtracking betyder, at lyden forbliver fastlåst på det punkt i rummet, hvor den blev aktiveret. Drejer man hovedet, bliver lyden stående samme sted i rummet. Det virker relativt overbevisende og er godt klaret for et produkt i denne prisklasse. Selvom det ikke er på niveau med Audeze Mobius, der på sin side var i særklasse. Headtrackingen fungerer kun, når der lyttes trådløst. Man kan godt få rumlig lyd, men perspektivet følger med, når man bevæger hovedet.