Technics EAH-AZ40

De bedste budgethørepropper

Technics EAH-AZ40 gør så meget rigtigt, at man kan undre sig over, hvorfor man skulle betale mere.

Technics EAH AZ40 lifestyle scaled 1

Technics EAH AZ40 lifestyle scaled 1

Inden for trådløse hørepropper og hovedtelefoner er Technics ikke et lige så stort navn som Sony, Bose og Sennheiser. Men det er en disciplin, Panasonics premiummærke har vist sig at tage alvorligt. Både med deres topmodel blandt trådløse hørepropper, AZ70W, og de billigere, men næsten lige så gode AZ60, som begge imponerede os. Kan basismodellen gøre det lige så godt?

På de billigere EAH-AZ40 har Technics fjernet den aktive støjreduktion. Til gengæld er lydgennemslip på plads og desuden funktionen Find Headphones. Så man kan finde tabte hørepropper med både GPS- og Bluetooth-sporing i app’en.

Technics EAH AZ40 7 scaled 1
(Foto: Technics)

Under samtaler kan man justere mængden af støjreduktion fra Normal til Strong, og med Sidetone kan man høre sin egen stemme gennem hørepropperne.

Med lydgennemslip kan man vælge imellem hele frekvensregisteret (Transparent) eller et smallere frekvensområde der, hvor stemmer hovedsagelig ligger (Attention). Jeg kan bedst lide Transparent, især når jeg sidder ved tastaturet, da kliklydene ellers bliver højlydte og får en underlig klang.

Technics EAH AZ40 2 scaled 1
(Foto: Technics)

Lyden af Technics EAH-AZ40

Med øredutter i fire forskellige størrelser burde de fleste kunne finde nogle, der passer. I mine ører passer dem, der sidder på (M), helt fint. Og jeg elsker, hvor små og fikse både hørepropperne og etuiet er!

Lyden af Technics-hørepropperne er rigtig god lige ud af æsken. Det eneste, jeg savner, er lidt mere mellemtone, da stemmer og instrumenter kan trække sig lidt ind i lydbilledet. Ikke meget, men nok til at jeg gerne vil skrue mellemtonen lidt op i EQ’en. Der er en fembånds equalizer i app’en, og jeg skruer 1 kHz op med omkring 5 dB.

Technics-hørepropperne har en mindre nasal stemmegengivelse end Soundcore Liberty 3 Pro og desuden blødere og mere luftige bækkener. Jack Harlows stemme på det spændstige rap-nummer “First Class” står klart frem, og samtidig er basrytmerne mere saftige end med Shure Aonic Free.

AZ40 har også en mere neutral spillestil end Sennheiser CX Plus, men uden at det går ud over engagementet. Af de to ville jeg nok vælge AZ40, ikke mindst på grund af en bedre EQ.

I det hele taget giver EAH-AZ40 pokkers god lyd for pengene, og selv om de er de billigste i denne test og mangler støjreduktion, så er det dem, vi bedst kan lide.

Læs videre
Exit mobile version