Nyhed

Samsung kommer også i år med 8K-TV, og lever op til EUs strenge energikrav

De nye 55", 65" og 77" modeller i S95C-serien fra Samsung er lige rundt om hjørnet, ligesom også en række andre 2023-fjernsynsmodeller.

Fra 1. marts 2023 træder nye EU-regler i kraft, som stiller skærpede krav til TV-skærmes energieffektivitet. Der har været spekulationer om, hvorvidt dette kunne betyde enden for TV’er med 8K-opløsning. Under Samsung Summit 2023 i Frankfurt kunne Samsung dog bekræfte, at de også i år kommer med 8K-TV, og fremviste både 8K-modellen QN800C og flagskibet QN900C med 8K-opløsning.

Samsung har stadig stor tiltro til 8K-formatet og mener, at dette er fremtiden for TV. De hævder, at de har arbejdet hårdt for at reducere strømforbruget på 8K-skærmene, hvilket i de nye modeller siges at være væsentligt forbedret i forhold til de seneste generationer.

Læs også Kan 8K-TV blive forbudt...? Strengere EU-krav til energieffektivitet kan sætte en stopper for knivskarpe, men strømslugende, 8K-fjernsyn.

Reddet af strømbesparende øko-tilstand

Løsningen på udfordringen med strømforbruget er en ny, ekstra strømbesparende billed-tilstand ved navn Eco Mode. 8K-TV’erne leveres fra fabrikken forudindstillet med denne billed-tilstand. TV’et kører herefter med en markant reduceret og “forseglet” lysstyrke, så det (initielle) strømforbrug ligger inden for EU-kravene. Ud fra dette kan kunden selv bestemme, om de vil beholde øko-tilstanden eller vælge en anden og lysere billed-tilstand.

TV’erne har også andre strømbesparende funktioner, så du i praksis kan vælge andre billed-tilstande, som f.eks. Film eller Dynamic, og se videoindhold med HDR (High Dynamic Range), og stadig få god værdi ud af billedoplevelsen. Alternativt kan du slå alle øko-funktioner og lyssensorer fra, og i stedet skrue lysstyrken op på fuldt blus – ideel til maksimal nydelse af film og serier i HDR-format, eller sports-kigning i dagslys.

Samsungs nye 8K-modeller lanceres i foråret/sommeren 2023, og vi ser frem til at se nærmere på strømforbruget – og billedkvaliteten – når vi får dem på testbænken.

Læs også Større OLED-skærme fra Samsung Samsung præsenterer både Neo QLED, Micro LED og OLED TV'er i Las Vegas, deriblandt en ny 77-tommer!
Les videre
Exit mobile version