LG får mere end 30 innovationspriser på CES 2024

CES-messen i Las Vegas løber først af stabelen i januar, men LG har allerede vundet en række priser. For hvad?

LG SIGNATURE OLED M 02 scaled 1 1920x1076 1

Foto: LG

LG Electronics imponerede mange på årets CES-messe, bl.a. med det trådløse OLED M3. Og vi har allerede fået færten af nogle af nyhederne ved CES 2024 i det nye år!

Det skyldes, at den amerikanske CTA (Consumer Trade Association), som arrangerer CES, som sædvanlig er tidligt ude med at annoncere nogle af nyhederne for det næste år. Det er allerede blevet afsløret, at LG kan tage hjem med mere end 30 CES Innovations Awards i 2024. Præcis hvilke produkter det drejer sig om, holder både LG og CES dog for sig selv.

Læs også Nyhed: LG’s trådløse OLED-TV kåret til en af årets bedste opfindelser LG's topmodel OLED M3 hædres af Time Magazine.

LG vinder 33 CES 2024 Innovations Awards-priser

Af de 33 CES Innovation Awards, som LG efter planen vil modtage på CES 2024, er 15 blevet tildelt forskellige LG TV’er. Men af disse er kun ét officielt bekræftet, nemlig kuffert-TV’et LG StanbyME Go, som vi allerede kender til.

De øvrige hædersbevisninger vil omfatte ikke mindre end 15 TV-priser, heraf 12 til OLED-TV. Det ville ikke overraske os, hvis det gælder næste generation af OLED-modeller som C4 og G4. Det vil være 12. år i træk, at virksomhedens OLED-TV modtager CES Innovation Awards.

CES Innovation Awards 2024. (Foto: CES/CTA)
Læs også Nyhed: Hisense 110UX: Glødende topmodel kommer i 2024 Hørte vi 110 tommer og 10.000 nit?

Det nævnes også, at nogle af innovationspriserne går til LG’s soundbars samt bærbare højttalere i XBOOM-serien. LG’s seneste Smart TV-brugergrænseflade, webOS 24, skal også være med på listen.

Derudover tager LG Home Appliance også priser med hjem for LG Signature-vaskemaskiner og -tørretumblere. Og fra PC-afdelingen (LG Business Solutions) vil der være hæder til LG UltraGear Gaming Monitors, LG SMART Monitor, LG gram laptops og LG CLOi ServeBot.

Den komplette liste med alle detaljer, modelnavne osv. er stadig fortrolig, men vil blive annonceret under den officielle åbning af CES 2024 (CES Unveiled) den 7. januar. Lyd & Billede er naturligvis på pletten.

Læs også TEST: LG WashTower Compact LG har skabt en smuk og avanceret vaskemaskine og tørretumbler i ét med mange smarte funktioner
Læs videre
Exit mobile version