Nyhed

Netatmo Smart AC Controller redder elregningen

Hold klimaanlæggets elforbrug nede til sommer med Netatmo Smart AC Controller.

Sommarsæsonen nærmer sig, og med den risikoen for varmerekord og svedige, søvnløse nætter. Dermed bliver det også højsæson for salget af vamepumper og klimaanlæg. Men med dagens elpriser ser det ud til, at man må vælge mellem at tænde for A/C eller at tage på ferie. Men her kan der være hjælp at hente fra Netatmo Smart AC Controller.

Netatmo har længe været leverandør af Smart Home-produkter som sikkerhedskameraer, videodørklokker, vejrstationer, luftovervågningssensorer og smarte termostater. Nu tager de sidstnævnte område et skridt videre ved at lancere en styreenhed, som gør klimaanlægget eller luft-luftvarmepumpe smart.

Foto: Netatmo

Controlleren er en lille boks, der kommunikerer med kølesystemet via infrarød fjernbetjening, så sådan en er nødvendig. Den har også brug for tovejskommunikation, så fjernbetjeningen skal have et display, der viser klimaanlæggets indstillinger. Ved installationen kan controlleren enten identificere apparatet via fjernbetjeningen, eller du kan slå det op i deres database over produkter.

Når de har fundet hinanden, skal man placere controlleren, så den har frit udsyn til klimaanlægget. Med Netatmos mobilapp Home+Control kan man derefter holde styr på temperaturen og luftfugtigheden i rummet og styre klimaanlægget ud fra det, selv når man ikke er hjemme.

Skærmbillede: Netatmo

Her er det smarte selvfølgelig, at man så kan automatisere. Vil man have det køligt i soveværelset, kan man tænde for køling lige før sengetid. Hvis man ikke vil komme hjem til en sauna, kan man tænde for den, når man forlader arbejdspladsen. Og ved afvigelser fra det normale ugeskema kan man altid tænde eller slukke manuelt. Men den smarteste funktion er Eco-Assist, som kan slukke for kølingen, når ens mobil forlader hjemmet, så kølingen ikke kører unødigt, når der ikke er nogen hjemme.

Smart AC Controller er kompatibel med Google Home, Alexa og Apple Home samt flere stemmeassistenter.

Pris og tilgængelighed

Netatmo Smart AC Controller er på hylderne nu i et stort antal fysiske butikker samt online til ca. 930 kroner.

Er du usikker på, om dit apparat er kompatibelt, kan du undersøge det på check.netatmo.com.

Læs mere hos Netatmo.

Les videre
Exit mobile version