Nyhed

Apple løber tør for reservedele

Apple sakker bagud med reparationer.

Komponentkrisen skaber ikke bare leveringsproblemer for nye produkter for Apple, der har svært ved at producere tilstrækkelig mange iPhones, iPads og Mac-computere. Elektronikgiganten lider også under flaskehalse for reservedele. Butikker og værksteder må i øjeblikket udsætte reparationer og sende kunder hjem med defekte enheder. Det skriver Winfuture.de.

Læs også Snart vil du selv kunne reparere din iPhone Fra næste år vil Apple sælge originale reservedele til private brugere samt tilbyde værktøjer og brugervejledninger, så man selv kan reparere sin iPhone.

Også kunder, der selv vil reparere deres egne defekte Apple-produkter, ender med hatten i hånden på grund af komponentmangel.

Især leverancer fra Kina er forsinkede. Kunder må f.eks. vente i flere måneder på en ny skærm til 16″ Macbook Pro, skriver Macrumors. Også anskaffelsen af batterier, tastaturer og kabinetter er ramt at forsinkelser.

Læs også Nu bliver det nemmere at få repareret din iPhone Apple udvider iPhone-reparationstjenester i hele Europa.

Indtil videre synes problemet primært at være begrænset til USA, men de verdensomspændende flaskehalse kan også meget nemt risikere at ramme danske forbrugere i nær fremtid.

Les videre
Exit mobile version