Nyhed

Her er Sonos Roam SL

Sonos lancerer en ny og billigere SL-version af den bærbare Roam-højttaler.

Sonos Roam SL Beach

Roam er Sonos’ mindste bærbare højttaler, men nu får den faktisk en lillebror – Sonos Roam SL!

Mic drop fra Sonos

I dette tilfælde er lillebror nøjagtig lige så stor og har meget af den samme funktionalitet som originalen – inklusive mulighed for at afspille trådløs musik via både Wi-Fi og Bluetooth. Der er dermed tale om en fiks gadget, som er nem at have med rundt i huset eller tage med på tur.

Læs også Sonos-systemet i “to-go”-udgave Sonos’ første bærbare højttaler imponerer på integration og bekvemmelighed.

Roam SL er desuden IP68-certificeret, hvilket vil sige, at den er både støv- og vandtæt. Sonos lover ti timers batterilevetid ved konstant brug og op til ti dage i dvale. For længere batterilevetid kan batteribesparelse slås til; så slukker højttaleren helt, når den ikke er i brug.

<
>
Roam SL må klare sig uden den mikrofon, man finder på den originale Roam. (Foto: Sonos)

Den største forskel mellem Roam SL og originalen er, at Sonos har droppet den integrerede mikrofon. Dermed kommer SL-versionen ikke til at fungere som fritstående smart-højttaler med stemmestyring og mister også muligheden for at tilpasse lydgengivelsen til de omgivelser, den befinder sig i. Lyden må i stedet justeres manuelt via EQ’en i Sonos-app’en.

Bortset fra det skulle de lydmæssige specifikationer være de samme. Højttaleren kan også kobles i stereo med en ekstra Roam SL (eller Roam) via Wi-Fi.

Læs også Symfonisk bordlampehøjttaler med flere valgmuligheder Bordlampehøjttaleren i Symfonisk-serien bliver erstattet af en, hvor man kan vælge både sokkel og lampeskærm.

Pris og tilgængelighed

Sonos Roam SL kommer til at koste 1.349 kroner, dvs. 150 kroner mindre end den almindelige Roam. Trådløs ladestation er ekstraudstyr til 369 kroner.

Roam SL lander i butikkerne den 15. marts, men kan forudbestilles nu. Den bliver tilgængelig i sort og hvid.

<
>
Roam SL i Shadow Black. (Foto: Sonos)
Les videre
Exit mobile version