Nyhed

Nik Collection 4

Store opdateringer i Nik Collection 4.

Selv om de fleste computere kommer med programmer til redigering og arkivering af fotos, er de grundlæggende simple. Lidt erfarne fotografer støder hurtigt ind i begrænsningerne og ser sig om efter bedre software såsom Adobe Lightroom, Pixelmator eller Capture One.

Læs også Her er de bedste foto-apps Fotografer, der har brug for et kraftigt værktøj, kan komme langt med en iPad og en god foto-app.

Men der findes en samling af programmer, der er mindst lige så nyttig og samtidig mere specialiseret. Nik Collection har eksisteret i mange år, og under franske DxO har softwaren gennemgået store forbedringer. Nu er Nik Collection 4 så ude.

Det ikke kun ét program, men flere. Det mest berømte er måske Silver Efex, som er et rent sort-hvid-program. Nu har det fået 39 nye filmvarianter med forskellige grader af toning og korn. Her er ClearView, som fjerner uklarhed i billederne, også implementeret.

Sammen med Viveza har Silver Efex fået en kraftig overhaling af brugerfladen, som ser langt mere moderne ud, og der er tilføjet flere færdiglavede filtre og effekter, som man selvfølgelig kan ændre på, så meget man vil.

Justeringspanelet er flyttet til højre, og med U Point kan fotografen lave justeringer af udvalgte dele af motivet uden at skulle ty til lagmasker.

Nik Collection 4 kan bruges i Photoshop eller Lightroom, som vi er vant til. Men nu kan man også bruge Meta Presets, som integrerer Nik Collection og Photoshop endnu mere, hvor man bl.a. får adgang til ti Meta Presets i Photoshop.

En ny copy/paste-funktion gør det muligt at kopiere den samme justering til flere billeder.

Nik Collection 4 kan downloades til Windows eller macOS og koster 99,99 euro indtil den 30. juni, hvor prisen stiger til 149 euro. For dem, der har softwaren i en ældre version, er prisen for opgraderingen 59,99 euro og 79 euro efter den 30. juni.

Les videre
Exit mobile version