Nyhed

Trailer – Snabba Cash 2

Netflix frigiver den første trailer til den svenske seriesucces "Snabba Cash".

Snabba Cash sesong 2 1 1

Snabba Cash sesong 2 1 1

Der er gået 16 år, siden Jens Lapidus fik sit internationale gennembrud med Snabba Cash, en roman, som handlede om den økonomistuderende J.W. Westlund, som levede et intenst dobbeltliv med én fod i det blaserte, snobbede Stureplan-miljø og den anden fod solidt plantet i Stockholms kriminelle underverden.

I april i sidste år kom ”opfølgeren” i form af Netflix-serien Snabba Cash, som har nye karakterer, men tager udgangspunkt i Lapidus’ kriminelle miljø i Stockholm.

Læs også Hurtige narkopenge Serieversionen af den svenske filmsucces Snabba Cash byder på mere af det samme i et hæsblæsende, men efterhånden repetitivt tempo.

Allerede sidste sommer gav Netflix grønt lys til 2. sæson – og nu har de frigivet den første teaser!

Netflix-serien er hverken en direkte opfølger til handlingen i filmene eller til karaktererne. Hele persongalleriet er skiftet ud, men tematikken er den samme. Hovedpersonen står med én fod i Stockholms finansverden (denne gang i iværksættermiljøet), samtidig med at hun i kraft af sin fortid er knyttet til den kriminelle underverden og indvandrermiljøets narkobander.

Snabba Cash, 1. sæson (Foto: Netflix)

I 2. sæson vil historien bygge videre på alenemoren Leyas (en glimrende Evin Ahmad) liv, hvor hun forsøger at skabe balance mellem den trange økonomiske hverdag i forstaden, sammen med sønnen Sami, og sin afdøde ægtemands fucked-up familie i det hårdkogte kriminelle indvandrerbandemiljø i Stockholm. Her er det kampen om narko og territorie, der driver dem – og et liv har ingen værdi.

Netflix oplyser ingen nærmere premieredato, men blot at ”2. sæson kommer snart”; det bliver garanteret i løbet af 2022.

Læs også Alle de nye streaming-titler i juli Disse film og serier kan du streame i juli.
<
>
Snabba Cash, 1. sæson (Foto: Netflix)

 

Les videre
Exit mobile version