Nyhed

Lyd og lys fra Razer

Har du en videostjerne eller podcaster i maven, har Razer udstyret til det.

KV Layout 15

KV Layout 15

Razer kender vi mest for deres gaming-computere og ditto tilbehør i form af headsets, tastaturer og mus. De har dog også lavet webcams, som Razer Kiyo Pro. Men nu udvider de med lyd og lys til indholdsskabere og mobile streamere.

Læs også 10 headsets til dine spil Står der gaming headset på ønskesedlen i år? Læs vores store test af ti af markedets lækreste modeller.

Razer Audio Mixer er – ikke overraskende – en mikser til lyd. Det er en kombineret soft- og hardwareløsning med en analog firekanals-lydmikser. Indgangene, der omfatter hybrid XLR/jack, minijack og optisk indgang, kan kombineres med digitale lydudgangskilder, herunder spillyd, system, chat og musikkilder. Via Razer Synapse 3 kan brugerne få adgang til en række lydjusteringsmuligheder, fra softwarebaserede noise gate- og EQ-funktioner til reverb- og stemmebehandling.

Razer Audio Mixer (Foto: Razer)

Razer Key Light Chroma tager RGB-lyset, vi kender fra Razers spilenheder, op i en skala, der passer til videoproduktion. Lamperne styres via Razer Streaming App eller Razer Synapse 3. Ud over Chroma RGB-lys kan Razer Key Light Chroma levere op til 2800 lumen hvidt lys med et temperaturområde fra 3000K til 7000K.

Razer Key Light Chroma. (Foto: Razer)

Mens Audio Mixer og Key Light Chroma er rettet mod streamere på skrivebordet, er den trådløse Seiren BT-mikrofon beregnet til smartphone-streamere, der sender ude fra virkeligheden. Den trådløse mikrofon forbindes via Bluetooth og er kompatibel med de mest populære mobile streaming-apps.

Razer Seiren BT. (Foto: Razer)

Priser og tilgængelighed:
Razer Seiren BT: EUR 110 (825 kroner)
Razer Key Light Chroma: EUR 300 (2.250 kroner)
Razer Audio Mixer: EUR 260 (1.950 kroner)
Alle produkterne er i handlen nu.

Les videre
Exit mobile version