I år er det 47 (!) år siden, vi første gang mødte jedierne, det onde imperium, kejseren, Darth Vader – og de uforglemmelige karakterer Luke, Leia og Han Solo.
I dag fejrer fans over hele verden Star Wars Day.
På grund af navneligheden mellem “May the Force” og “May the Fourth” (jep!) har fans (og i sidste ende Disney/Lucasfilm) taget den 4. maj til sig som den “officielle” Star Wars-dag.
Den ikoniske Star Wars Episode I: A New Hope (1977) ændrede sci-fi-genren for altid og blev startskuddet til en ny, gigantisk filmfranchise.
“Alle” drømte om at være jedi, have en androide og eje et glitrende lyssværd.
Efter at Disney (i 2012) købte Lucas-film (og dermed alle rettighederne til Star Wars-universet) for ca. 45 milliarder kroner, har de accelereret antallet af nye udgivelser af både film og serier.
Efter den nye trilogi var det TV-serier, som Lucasfilm fokuserede på.
Først kom The Mandalorian (2019, 2020, 2023), efterfulgt af The Book of Boba Fett (2021), før Obi-Wan Kenobi-miniserien (med Ewan McGregor i hovedrollen som den ikoniske Star Wars-karakter) kom i 2022. Sidste år kom også den meget originale serie Andor.
Jon Favreau har allerede bekræftet, at der kommer en fjerde sæson af The Mandalorian.
Derudover har Disney udgivet to animationsserier fra Star Wars-universet:
- Star Wars: The Bad Batch, sæson 1 (2021) og sæson 2 (2023)
- Star Wars: Visions (2021)
Årets største Star Wars-premiere udkommer i dag: Tales of the Empire.
Star Wars: Tales of the Empire er en miniserie i seks afsnit, som tager os med på en rejse ind i det frygtindgydende galaktiske imperium gennem to krigeres øjne på forskellige stadier i forskellige tidsaldre.
Efter at have mistet alt navigerer den unge Morgan Elsbeth rundt i Imperiets voksende verden på vej mod hævn, mens den tidligere jedi, Barriss Offee, gør, hvad hun kan for at overleve i en galakse i hastig forandring.
De valg, de træffer, vil definere deres skæbne.
På nuværende tidspunkt er følgende Star Wars-serier planlagt:
- The Acolyte (4. juni 2024)
- The Mandalorian, sæson 4 (202?)
- Star Wars: A Droid Story (2025) [animation]
- Lando (?)
- Rangers of the New Republic (?)
For de af os, der voksede op med de oprindelige Star Wars-film i 1970’erne og 80’erne, er det nok stadig prinsesse Leia, der har gjort det største uudslettelige indtryk på et letpåvirkeligt teenagesind.
Den bikini, som Carrie Fisher havde på i Jedi-ridderen vender tilbage, er tilsyneladende sin vægt værd i guld.
Følg med på StarWars.com for mere information og planlagte premieredatoer for de kommende film.