Miele Tørretumbler TQ 1000 WP Nova Edition

Smuk udenpå og klog indeni

Miele TQ 1000 WP Nova Edition er som skabt til dig, der hverken gider stryge eller rense besværlige filtre for fnuller.

Miele toerretumbler nova edition

Så enkelt kan det gøres. Og bare rolig: Det røde logo til højre er blot billedet på touchskærmen, når maskinen tændes. (Foto: Miele)

Der var engang, hvor tørretumblere havde en drejeknap til at indstille tørretiden og en startknap, som satte maskineriet i gang.

Mieles TQ 1000 WP Nova Edition har et M Touch Pro-display, som du kan swipe og trykke på ligesom på en tablet. Det er en underdrivelse at kalde det for en opgradering.

Læs også TEST: Miele vaskemaskine WEI895 WCS 125 Gala Edition (9 kg) Miele har skabt en vaskemaskine, der vasker grundigt. Lidt for grundigt sommetider.

Der var også engang, hvor det tog tre timer og en forlænget weekend at tørre en omgang vasketøj.

Mieles TQ 1000 WP Nova Edition har et lynprogram, som rent faktisk fik hele vores læs vasketøj tørt på 49 minutter. Jo, du læste rigtigt. Men det er ikke engang vores yndlingsfeature ved denne tørretumbler.

De mange programmer vælges nemt ved hjælp af app’en eller den store touchskærm. (Foto: Pernille Redder)

Smart filter

Der er efterhånden blevet testet en del tørretumblere i denne skribents vaskekælder, men aldrig en med et filter som det, Miele har givet TQ 1000. Genialiteten ligger i enkeltheden.

Mens nogle producenter laver filtre, som det nærmest er et puslespil at samle og placere korrekt, er denne maskines filter både hurtigt og nemt at tage ud, rense og sætte i igen. Hvorfor gøre noget svært, når det kan være så simpelt?

Det er den slags detaljer, som virkelig gør en forskel for den gennemsnitlige hårdt prøvede vasketøjsindehaver. Tak for at gøre (den del af) vores liv nemmere!

Her er det så. Filtret, som vi gerne så alle andre producenter kopiere. Og gerne hurtigst muligt. (Foto: Pernille Redder)

Antikrøl

Jagtsæsonen for krølfri skjorter og bukser, der ikke skal stryges eller presses, har været i gang i årtier. Alt er efterhånden prøvet, lige fra polyester og nylon til oppustelige robotter.

Miele har bygget et våben ind i TQ 1000 WP Nova Edition. SteamCare hedder det, og det virker både ved tørt og fugtigt tøj.

Vi testede det til vådt tøj med en nyvasket skjorte og ditto bukser direkte fra vaskemaskinen, og resultatet er tydeligt. Vi ville godt være bekendt at gå udenfor i tøjet uden at give det en tur med strygejernet først. Andre vil måske have det anderledes, for tøjet får naturligvis ikke den stramme, pressede fornemmelse, som et strygejern kan give. Men de synlige krøller og folder var stort set væk. Ganske imponerende.

SteamCare er, som navnet antyder, et dampprogram, og temmelig genialt har Miele fundet en måde at udnytte vandet fra kondensbeholderen til at skabe damp, som glatter tøjet. Det er virkelig godt tænkt og et eksempel på de mange små detaljer, som vi opdagede og satte pris på i løbet af testperioden.

Med en kapacitet på 9 kg hører tørretumbleren til blandt de større. Typisk vil en tørrekapacitet som denne passe til en familie med to voksne og to til tre børn. (Foto: Pernille Redder)

Vi kommer ikke udenom den

En tørretumbler i denne prisklasse kommer naturligvis også med en app, og vi kan med glæde rapportere, at den bare fungerer. Mieles app er tydeligvis gennemtestet og bygger på logik og intuition. Selv de mest teknologiforskrækkede vil kunne forbinde den til tørretumbleren og hurtigt komme i gang med at bruge den.

Vi er også vilde med detaljen, at man kan tænde maskinen med selve app’en og dermed vælge (og læse om) programmerne, uden først at skulle hen til maskinen og tænde den manuelt. Som en sikkerhedsforanstaltning er det dog ikke muligt at tænde maskinen uden at slå fjernstart til. Så de af læserne, som har en kat, der gerne lægger sig ind i tørretumbleren, kan være helt rolige.

Læs også TEST: Miele Tørretumbler TEL695WP 125 Gala Edition (9 kg) Hvis du hader at stryge, kan dette være tørretumbleren for dig.
Læs videre
Exit mobile version