Apple iPhone 11 Pro (kamera)

Et stort skridt frem for iPhone-kameraet

Mangler spektakulære fototilstande, men mislykkes sjældent med at tage et godt billede.

Apple iPhone 11 Pro camera web

Apple iphone 11 pro ultrawide web

I sidste års kameratest af iPhone XS blev konklusionen, at Apple haltede efter konkurrenterne, da man holdt fast i to kameraer. Da vi testede iPhone 11 Pro Max for ni måneder siden, kunne vi glad konstatere, at selv iPhone nu havde fået en ultravidvinkellinse. Siden da er det dog mere eller mindre blevet standard blandt konkurrenterne, at telelinsen har 3x forstørrelse, eller endda op til 10x! Apple ligger stadig på 2x, og rygterne om efterårets lancering melder mest om en Lidar som på den seneste iPad Pro.

Apple iPhone 11 Pro Ultra Wide 091019

Appen

Kamera-appen virker ved første øjekast ikke lige så avanceret som Android-pendanten. Der er ikke så mange indstillinger, sjove fototilstande eller sågar Pro-tilstand. Men den har i stedet nogle tricks i ærmet. I svagt lys dukker ikonet for nattilstand op, og du kan selv justere eksponeringstiden. Er lyset middelsvagt, aktiveres i stedet automatikken Deep Fusion, som slår flere eksponeringer sammen for at give et bedre resultat. Træk udløserknappen mod venstre for at få en hurtig billedserie, eller hold den inde for at filme.

Apple iPhone 11 Pro Night Mode
iPhone 11 Pro har faktisk fået en meget brugbar nattilstand (Foto: Apple)

Billedkvalitet

Ligesom tidligere er iPhone god til at ramme den rette eksponering og producere naturlige farver under skiftende forhold, selv om farvegengivelsen faktisk er blevet mere indsmigrende med årene. Og sammen med Deep Fusion producerer billedprocessoren billeder med bedre detaljegengivelse og mindre støj end før. Dette gælder kun hovedkameraet, da både ultravidvinkel- og telelinsen ikke når samme høje niveau. Nattilstanden er heller ikke i topklasse, selv om den er blevet betydelig forbedret siden iPhone X.

Konklusion

Endelig en iPhone med ultravidvinkel og brugbar nattilstand. 11 Pro er den mest fleksible og helstøbte kameramobil, Apple nogensinde har lavet. Med naturlige farver og fine detaljer bliver man sjældent utilfreds med et billede. Det er måske ikke nok til at få Android-tilhængere til at skifte side. Men har man en ældre iPhone, hvor man er utilfreds med billedkvaliteten, er det godt at vide, at det er tid til at skifte den ud nu.

https://youtu.be/Gb2xJ-GMKmo

Læs videre
Exit mobile version