To high-end hovedtelefoner

Hovedtelefoner til at tude over

Audeze LCD-X og HiFiMAN Arya, begge i den nyeste version, lyder vidt forskelligt. At udpege en vinder er alligevel så godt som umuligt.

Audeze LCD X 2021 HiFiMAN Arya Stealth Magnets SPREAD web

Audeze LCD X 2021 HiFiMAN Arya Stealth Magnets SPREAD web

Hvis man vil have den allerbedste lyd for pengene, så er der ikke noget, der slår et par gedigne hovedtelefoner i high-end-klassen. Man slipper for alle problemer med akustik, omkostninger til store højttalerkabinetter og det hele taget en masse materialeomkostninger forbundet med et stereoanlæg.

Det er det tætteste, man kommer på en indsprøjtning af musik direkte i blodet!

Læs også TEST: HiFiMAN HE-1000se Hvis du bare én gang i livet skal give los og investere i et par svinedyre hovedtelefoner, som sender dig til drømmeland og får din formue til at fordufte, hvorfor så ikke gøre det nu?

Planmagneter

Der er sket meget inden for hovedtelefoner den senere tid. Ikke mindst er der kommer flere og flere såkaldte planmagnetiske hovedtelefoner på markedet, som bruger en ultratynd film ophængt mellem to magneter til at lave lyd.

Princippet har den fordel i forhold til dynamiske hovedtelefoner, at de er hurtigere på transienter, og fordi det er meget små vibrationer, der skal til, kan de lyde renere opad i toneområdet med bedre sammenhæng mellem bas, mellemtone og diskant.

En udfordring er, at bas kræver, at der flyttes meget luft. Da sådan nogle ultratynde planmagneter som udgangspunkt ikke oscillerer nok til at give særlig meget energi i bassen, må man lave justeringer i kredsløbet for at tvinge dem til at gå dybt nok. Det går ud over følsomheden, hvilket betyder, at planetmagnetiske hovedtelefoner, der går dybt i bassen, sjældent er særlig letdrevne. Men der er undtagelser, som vi skal se.

HiFiMAN Arya 2021
HiFiMAN Arya (Stealth Magnets). (Foto: HiFiMAN)

Audeze mod HiFiMAN 

Blandt de mest anerkendte producenter af planmagnetiske hovedtelefoner er amerikanske Audeze og kinesiske HiFiMAN. Man ser nærmest aldrig det ene navn nævnt i et forum, uden at det andet også bringes op. Alle, der overvejer en model af det ene mærke, vil som regel også blive opfordret til at tjekke en tilsvarende variant ud fra den anden producent.

Læs også Nyhed: Audezes sejeste hovedtelefoner nogensinde LCD-5 er Audezes nye indspark i kampen om “verdens bedste hovedtelefoner”.

De har begge hovedtelefoner fra nogle få tusind og op til titusindvis af kroner. Hvor der findes en HiFiMAN-model, findes der en tilsvarende fra Audeze, og omvendt.

 

Audeze LCD-X (2021). (Foto: Audeze)

Populære high-end-modeller

I denne test skal vi se på de to producenters mest populære high-end-modeller. Som i HiFiMANs tilfælde hedder Arya, mens Audezes bestseller i denne klasse hedder LCD-X.

Begge kom i nye, opdaterede versioner i 2021. HiFiMAN Arya har fået nye Stealth-magneter, mens Audeze LCD-X har fået modificeret Fazor-enhederne samt nye ørepuder, hvilket samlet set skal gøre dem både mere komfortable og knap så tunge som før. Ud over at give dem bedre lyd.

Det, vi ligesom alle andre gerne vil vide, er: Hvilke er de bedste?

Læs videre
Exit mobile version