I årevis har Sennheisers HD-serie for mange været referencen til studiebrug og kritisk lytning. Når den nye HD 550 nu kommer på banen, er det med en klar filosofi: Modeller, der ender på ’50′, har en neutral klangbalance for ingeniører og musikelskere, der ønsker at høre musikken præcis, som den er indspillet, mens modeller, der ender på ’60′, er mere til hi-fi-brug med en tilbagelænet, afslappet og fyldig gengivelse af musikken.  

Opbygning og specifikationer

Når man ser på specifikationerne, afslører HD 550 sit slægtskab med de mere bekostelige modeller. De 38 mm store dynamiske drivere er fremstillet på Sennheisers fabrik i Irland og som de fleste fra den kant er de en åben konstruktion. Det giver bedre dynamik og ofte en mere naturlig – om end ikke lige så fyldig – bas. Ikke mindst er det mere behageligt for ørerne, som ikke behøver at blive overophedede af de tætte kopper, der omgiver dem. Så må du bare leve med, at du kan høre alt, hvad der foregår omkring dig, mens folk i nærheden hører din musik klart og tydeligt.  

Vægten på blot 237 gram er meget let for hovedtelefoner i denne prisklasse, og det indikerer, at Sennheiser har prioriteret komfort til lange lyttesessioner. Men vægten alene fortæller ikke hele historien; materialer, klemmestyrke og pudernes udformning spiller også ind.  

Det 1,8 meter lange aftagelige kabel med 3,5 mm-stik og 6,3 mm-adapter kan tilsluttes alt fra hjemme- og studieudstyr til bærbare enheder.  

Høj impedans

Bemærk, at impedansen er på hele 150 ohm, hvilket indikerer, at hovedtelefonerne ikke er designet til mobilbrug, men forventer at blive drevet af noget med lidt kræfter. Følsomheden på 106,7 dB med en fuld volt er også moderat, hvilket understreger behovet for en dedikeret forstærker.   

Lydkarakter – nøgtern og direkte

Lyden af HD 550 understøtter i høj grad Sennheisers høje stjerne blandt kræsne lydfolk. Den trofaste gengivelse af akustiske instrumenter og evnen til at fremhæve små detaljer i optagelser er upåklagelig. Stemmer præsenteres med en ærlighed og klarhed, der gør det nemt at høre hver eneste nuance i vokalistens præstation. Hovedtelefonerne har en velbalanceret og analytisk gengivelse, som formår at holde sig på den rigtige side af ‘kedelig’. 

Alligevel slår det mig, at HD 550 har et tyndere lydbillede i sammenligning med storebror, HD 650. Begge har nogenlunde samme neutrale lydsignatur, men hvor den større model 650 har en rigere og større mellemtone, mangler 550 noget af dynamikken og overskuddet. 

HD 550 er mere energisk i den del af diskantområdet, hvor S-lyde og bækkener bliver en tand for fremtrædende, og fremstår skarpere end HD 650. Det kan være en fordel i enkelte studiemiljøer, hvor man har brug for at vide, om indspilningerne bør glattes ud i dette område. Samtidig ville det være urimeligt at påstå, at HD 650 ikke er afslørende nok, samtidig med at de er mere behagelige at lytte til over længere tid. 

Metalbandet Tool’s The Pot fra albummet 10,000 Days er et nummer, der kræver power og desuden smidighed. HD 550 kan sagtens følge med i det høje tempo, men de mangler noget af den tyngde, der får bassen til at sidde lige i skabet. I Billie Eilish’ klaverballade What Was I Made For kommer hovedtelefonernes styrker til deres ret. Det velklingende klaver skildres med overbevisende naturlighed, og Billies luftige stemme svæver smukt i lydbilledet. 

Kræver forstærkerhjælp

Den høje impedans og moderate følsomhed har konsekvenser. Du kan glemme alt om at få noget nævneværdigt lydniveau fra en almindelig hovedtelefonudgang på mobilen eller laptoppen. Dette er en egenskab, der deles med HD 650, og begge modeller har brug for en dedikeret hovedtelefonforstærker for virkelig at shine. 

Dette er vigtigt at være opmærksom på, før man køber, fordi det betyder, at den reelle pris ikke kun er for selve hovedtelefonerne, man skal lægge prisen på en god forstærker oveni. Schiit Magni er et minimum af, hvad jeg vil anbefale. Ellers går du glip af meget af den dynamik og de detaljer, som hovedtelefonerne har potentiale til at levere. Men selv med en separat forstærker flader de hurtigere ud end HD 650, da driverne i de mindre HD 550 ikke kan håndtere det samme dynamiske niveau. 

Komfort med kompromisser

På trods af den lave vægt på 237 gram oplever jeg, at HD 550 ikke har samme niveau af komfort som sin storebror, HD 650. De klemmer lidt hårdere, har hårdere polstring og føles mindre behagelige over længere lyttesessioner. 

Studiebrug kræver tilvænning

For dem, der overvejer HD 550 til studiebrug og mixning, er det værd at notere sig, at de præsenterer musikken med en tyndere bas, end mange er vant til. Det kan føre til, at man overdriver basniveauet i mixet for at kompensere. Enten bør man have en forstærker med EQ, der kan justere bassen lidt op, eller også skal man være meget bevidst om denne egenskab. 

Markedets realiteter

Nu til elefanten i rummet: I dagens marked koster HD 550 omtrent det samme som HD 650. Det skaber en mærkelig situation, hvor Sennheiser konkurrerer mod sig selv, og det er svært at argumentere for, at man skal vælge den nyere model frem for klassikeren fra 2003. Mere end 20 år efter deres lancering er de stadig blandt de absolutte referencer i prisklassen under 3.000 kroner, og jeg vil hævde, at alt ved HD 650 er bedre. Den eneste fordel, HD 550 har, er en lidt lettere konstruktion og en marginalt bedre detaljering i den øvre mellemtone.   

Er du på udkig efter et par gode hovedtelefoner, der er neutrale nok til at mixe med, vil jeg også gøre opmærksom på Sony MDR-MV1 og Neumann NDH 30. De har endnu bedre dynamik end HD 650, men de er også en hel del dyrere.