7 prisgunstige støjreducerende hovedtelefoner

Sluk for stress med støjdæmpende hovedtelefoner

Støjreducerende hovedtelefoner filtrerer uønskede forstyrrelser fra og lader dig nyde stilheden.

rimeligeHodetelefoner front

Når dette skrives, er vi på toppen af corona-krisen, og et rekordstort antal mennesker er tvunget til at arbejde hjemmefra. Mange har ikke prøvet det i mere end kort tid, og så kan man sagtens gå afsides med den bærbare for at skrive en e-mail eller lignende. Når man pludselig arbejder hjemme hele ugen, opdager man hurtigt flere ting.

Det er ubekvemt at sidde ved køkkenbordet i længden. Og det er svært at koncentrere sig, når 117 andre hverdagsting tiltrækker sig opmærksomhed. Pludselig savner man kontoret.

Ud over at indrette en mere ergonomisk arbejdsplads er der ting, man kan gøre for at kunne koncentrere sig. Dels at have klare arbejdstider, hvor man ikke vil forstyrres. Og dels at kunne lukke sig inde for at få fred og ro. Det er ikke altid muligt at lukke en fysisk dør, men der findes tekniske hjælpemidler, som man kan komme langt med.

Støjreducerende hovedtelefoner – eller “noise cancelling”, som mange siger – lukker meget af den forstyrrende larm ude. Dels fordi de fysisk er lydisolerende, og dels fordi de arbejder aktivt for at fjerne endnu mere støj. Mikrofoner optager lyden fra omgivelserne, og derefter genereres et modsignal, som eliminerer støjen.

I denne test ser vi på mere overkommelige modeller, som flere vil have råd til at anskaffe for at kunne arbejde mere effektivt.

Læs også TEST: 5 trådløse hovedtelefoner Lækre trådløse hovedtelefoner til en rimelig penge, der både passer til byliv og rejser.

Forskellige typer støjreduktion

Hvordan kan det være, at støjreducerende hovedtelefoner koster alt fra under en tusse og op til fire gange så meget? Det afhænger meget af, hvilken teknologi de benytter sig af.

Feed Forward anvender mikrofoner uden på ørekopperne til at opfange støj. Dermed hører det lyden før dit øre og får mere tid til at generere modsignalet, ligesom det er bedre til at filtrere højfrekvente lyde fra. Ulempen er, at det ikke hører, hvad du hører, hvilket kan resultere i, at det faktisk forstærker støjen. Det virker også i et smallere frekvensområde, og det er følsomt over for vindstøj.

Feedback anvender mikrofoner inde i ørekopperne, der hører, hvad du hører. Dermed kan det justere signalet, hvis det er nødvendigt. Derimod formår det ikke at justere højfrekvente lyde. Det kræver også noget finesse, så det ikke filtrerer dele af musikken fra sammen med støjen.

Hybrid støjreduktion kombinerer de to teknologier og har mikrofoner både inden i og uden på ørekopperne. Dermed kan det filtrere højfrekvente lyde fra og også justere signalet. Men denne løsning er dobbelt så dyr, plus den kræver bedre mikrofoner, hvilket yderligere øger prisen.

Læs videre
Exit mobile version