“Wow, det kan man da kalde en sub!” udbryder Audun, da han ser Geir pakke kassen fra Klipsch op.

På undersiden af Klipsch Cinema 600 sidder der nemlig en heftig 10-tommer, som får de andre testdeltagere til at blegne. Foran på soundbaren sidder der tre horndiskanter til henholdsvis venstre, center og højre kanal. Akkompagneret af ovale bas/mellemtoner, hvor centerkanalen har fået to styk. Her skal dialogerne rigtig ud!

Det er en ren 3.1-kanals soundbar uden hverken topmonterede højttalere til Dolby Atmos eller noget digitalt pseudo-Atmos. Der er dog surround-simulering, og Klipsch tilbyder desuden separate trådløse baghøjttalere (Surround 3) ved siden af.

Soundbaren kobles til TV’et via HDMI ARC, og det er alt, hvad man behøver. Alle andre kilder sluttes til TV’et, som så sender lyden direkte til soundbaren. Dermed kan man også bruge TV’ets fjernbetjening til at skrue op og ned for lyden.

Ligesom Panasonic SC-HTB490 og Yamaha ATS-2090 har Klipsch Cinema 600 ikke noget rigtigt display, men en række lysdioder foran gør det let at se volumen og subwoofer-niveau. Valg af indgange og surround-funktion vises øverst til højre på soundbaren sammen med betjeningspanelet, hvilket til gengæld virker lidt underligt.

Klipsch Cinema 600 i praksis

Klipsch kører mere heftigt artilleri i stilling end de andre i klassen, og eksplosioner og skud i actionfilm gengives med en mægtig bas, der griber fat i dig og ikke giver slip.

Her buldrer det løs i en helt anden grad. Horndiskanterne er lynhurtige og kan tåle en hård medfart – uden at det lyder skarpt. Vores ankepunkt ved tidligere Klipsch-soundbars har netop været, at de lyder hårdt og skarpt, men det ser ud til at være en saga blot.

Dialogerne i The Irishman er fyldige som bare pokker med masser af hår på brystet. Og hvor nogle soundbars deler arbejdet mellem soundbar og subwoofer, så dialogerne lyder fragmenteret, er sammenhængen rigtig god her. Lyden er til at tage og føle på, og Klipsch slår simpelthen konkurrenterne i gulvet!

Der er dog noget ved Atmos-effekten – især på Samsung HW-Q610A – som vi savner her. Lydbilledet hænger ikke lige så gasagtigt i luften. Til gengæld er Klipsch den, der kommer tættest på den eksplosive lyd, vi kender fra biografsalen.

Musik lyder rigtig godt, og især rytmisk popmusik får os næsten til at danse. Der er også god fylde og klang i akustiske instrumenter, men nogle vil nok synes, at det lyder lidt “PA-agtigt”.

Konklusion

Endelig har Klipschs soundbars fået samme behandling som deres benhårde, men vellydende højttalere: Cinema 600 er et unikum af en soundbar i sin prisklasse. Her brager det løs, samtidig med at der er fuld kontrol over dialogerne. Intet lyder tilsløret eller unaturligt. Det fungerer fabelagtigt på film og også ret godt på musik.

Vi sidder og spekulerer på, om det ikke kunne være blevet endnu federe med Atmos-lyd. Så må man op i den meget dyrere Cinema 800. Og så tænker vi, at folk i denne prisklasse måske vil have noget lidt mere indretningsvenligt end en gigantisk subwoofer. Et display ville også have været rart.