Radiant Acoustics er et ungt mærke på den danske højttalerscene. Deres første model, Clarity 6.2, kunne vi i efteråret 2024 teste som det første medie i verden. Nu er firmaet klar med en lidt mindre og billigere model.

Radiant Acoustics 4.2 er en ultrakompakt stativhøjttaler med 4″ bas/mellemtoneenhed. To passive enheder, anbragt på hver sin sidevæg, assisterer i bassen og gør det muligt at nå en så lav grænsefrekvens som 40 Hz. De tre enheder er fra Purifis Ushindi-serie, der er genkendelige på deres kantophæng, der  ligner en bjergkæde. Det karakteristiske ophæng nedsætter forvrængningen og gør det samtidig muligt at have en lang membranvandring.

Diskantenheden er en AMT-enhed med ultralet membran. For at kontrollere spredningen præcist er enheden anbragt i en waveguide og desuden forsynet med en spredelinse. I deres vejledning understreger Radiant Acoustics, at højttalerne skal anbringes, så diskanten er i ørehøjde. Den lodrette spredning er nemlig begrænset. Hvilket på den anden side kan være en fordel, da refleksioner fra gulv og loft begrænses.

AMT-enheden er specialfremstillet hos DALI, men da Peter Lyngdorf, der står bag Radiant Acoustics, også ejer både DALI og Purifi (samt HiFi Klubben), har han været i stand til at hente hjælp i hele sin organisation.

Højttalerne fås i mat sort eller mat hvid, samt i valnøddefiner. Unyttig pynt som frontstof fås ikke. De to forgyldte bøsninger accepterer kun bananstik.

Kræver en kraftig forstærker

At sige, at Radiant Acoustics 4.2 ikke er en effektiv højttaler, ville være en underdrivelse. Følsomheden er opgivet til 78 dB, hvilket gør den til den tungest drevne højttaler, vi nogensinde har testet!

Impedansen er 4 ohm. Og imens Radiant Acoustics med den større model 6.2 understregede, at de havde valgt at oplyse følsomheden (82 dB) ved 2,0V, svarende til 1W i 4 ohm, har man denne gang valgt at følge resten af branchen og bruge en spænding på 2,83V, der svarer til 1W i 8 ohm. Opgiver man følsomheden efter samme alen som Radiant Acoustics 6.2, bliver følsomheden så lav som 75 dB.

Du skal altså bruge 10-100 gange så megen effekt for at nå et givent lydtryk, som du ville behøve sammen med et par effektive gulvhøjttalere. Men det er prisen for at opnå dyb bas i et lille kabinet med bittesmå højttalerenheder.

Til at drive de små Radiant Acoustics brugte jeg NAD C 298 effektforstærker. Forstærkeren er opgivet til en udgangseffekt på 2 x 340 watt i 4 ohm. Det er tæt på det dobbelte af højttalernes anbefalede forstærkereffekt, men i praksis er der større risiko for at brænde en højttaler af med en for lille forstærker end med en med højere effekt. Og de mange watt faldt på et tørt sted. Der skulle skrues mere end vanligt højt op for volumenkontrollen, før der kom liv i højttalerne. Udgangstrinet i forstærkeren er i øvrigt bygget over Purifis Eigentakt-forstærkermoduler, så på den måde bliver det i familien.

Lyden af Radiant Acoustics Clarity 4.2

Der er højttalere, der spiller musik, og så er der højttalere, der agerer åbent vindue til optagelsen. Radiant Acoustics Clarity 4.2 hører ubetinget til den sidste kategori. Ligesom sin storebror (og i øvrigt en stor del af Lyngdorf-familien) har den en næsten demonstrativ mangel på personlighed.

Det skal forstås som den størst mulige ros. For i stedet for at sovse lyden ind i en behagelig varm musikalitet, træder højttaleren til side og lader kildematerialet tale. Det kan være en barsk oplevelse, hvis indspilningen er dårlig, men til gengæld en åbenbaring, når den er god.

Detaljeringsgraden er næsten kirurgisk. Jeg har sjældent i denne prisklasse hørt så dybt ind i lydbilledet tydeligt på I’m Confessin’, hvor baggrundsstøjen og rumfornemmelsen på jazzklubben står tydeligere frem end selve instrumenterne. Og på Philips Glass’ Koyaanisqatsi er det muligt at udpege de enkelte korsangere, fremfor blot at høre en mur af lyd. Det er en gengivelse skrællet for unødig pynt – helt ind til benet.”

Jeg bruger ofte Disturbeds coverudgave af Sound of Silence som stresstest. Det kan bringe mange højttalere (og forstærkere) på glatis, når de på samme tid skal håndtere orkestercrescendo og akustisk guitar. Den større Clarity 6.2 klarede testen med flyvende faner. Den lille Clarity 4.2 lyder ikke grimt, men den har besvær med at adskille de sprøde klange fra væg-til-væg-drønet fra orkestret.

Det store partytrick hos Radiant Acoustics Clarity 4.2 er den dybe bas. Eller netop ikke party, for inden for grænserne af de 200 watt, som de tåler i vedvarende belastning kan de kun lige akkurat snige sig op på 100 dB i lydtryk. Men det er faktisk også rigtig meget, når det kommer fra en firetommers basenhed i et kabinet med en bruttovolumen på knap otte liter – og med en nedre grænsefrekvens på 40 Hz.

Det vigtigste er dog, at bassen er ren og nuanceret, selv om det ville være en overdrivelse at kalde den kropslig.

Konkurrenter

Antallet af små ikke-aktive standerhøjttalere med lige så dyb bas er meget begrænset. I hvert fald når de skal være SÅ kompakte. Jeg kan kun komme i tanke om Buchardts debutmodel, S200. Og selv om den var en øreåbner i sin tid, var den på ingen måde så ren i klangen som Clarity 4.2.

DALI Rubikore 2 koster det samme som Clarity og har en fantastisk harmonisk gengivelse af koncertoplevelse, men spiller hverken så dyb eller så ufarvet. Men skulle valget falde på DALI, vil Peter Lyngdorf nok blot nikke bifaldende, da han ejer begge virksomheder.

En anden vellykket mini er Linn 119, der stadig er neutral, men med lidt mere varme – og muligheden for senere at opgradere til aktiv drift.