5 premium soundbars med Dolby Atmos

Stor test af premium soundbars

Køb ikke en soundbar, før du har læst dette! Her er de nyeste og bedste soundboards lige nu, til dig, der vil ha god lyd.

lydplanker felles

Fem soundboards - én vinder. Foto: Geir Gråbein Nordby

Hvis du er en af dem, der er skuffet over lyden i dit nye TV, skal du vide, at du ikke er alene. Faktum er, at de indbyggede TV-højttalere i de fleste tilfælde lyder ret forfærdeligt!

Lydkvaliteten ender alt for ofte med at blive taberen, når TV-producenterne forsøger at få avanceret billedteknologi til at passe ind i en superslank skærm. For at undgå slap og blodfattig lyd er det nødvendigt med kunstigt åndedræt i form af eksterne højttalere.

En soundbar er den nemmeste måde at få bedre TV-lyd på, men de findes i mange forskellige former, størrelser og prisklasser. Derfor er det vigtigt at vælge det rigtige værktøj til opgaven!

Man vælger ikke en lille “flise” til en storskærm, og på samme måde kan en soundbar så bred som en ladeport være overkill, medmindre TV-skærmen og situationen kræver det. Det er vigtigt at vælge en soundbar, der matcher dit TV, både hvad angår størrelse og ydeevne.

no feature nbsp 541466610 resized
(Foto/Illustration: Samsung)

Premium-segmentet

Soundbars er et hurtigt voksende segment, og denne gang ser vi på et bredt udvalg af nye soundbars i premium-klassen. Det er modellerne til dem, der stiller lidt højere krav til lydkvalitet, design og brugeroplevelse. Du har allerede valgt et TV med førsteklasses billedkvalitet og ønsker, at lyden skal matche.

Det er ikke ualmindeligt, at TV-producenter tilbyder soundbars, der passer særligt godt til deres egne skærme, både visuelt og funktionelt. Men uafhængige højttalerproducenter har også meget at byde på i dette stadigt voksende segment.

Læs også Guide: Har du købt et nyt tv eller en ny soundbar til jul?? Sådan får du den bedste lyd fra din soundbar Har du lige købt dig en ny soundbar eller en et nyt tv til jul? Her er nogle enkle tips, som gør opsætningen til en leg!

Soundbars i premium-klassen på omkring 6-8.000 kroner har en tendens til at have højttalerenheder af højere kvalitet, flere kanaler, mere forstærkereffekt – samt mere avanceret signalbehandling, som kan give en mere komplet surround-oplevelse.

Der er stadig et stykke vej til high-end soundbars, som er endnu mere kompromisløse med hensyn til størrelse, lydtryk, antal højttalerenheder og ikke mindst pris. Men premium soundbars er ofte næsten lige så gode uden at efterlade et lige så stort hul i pengepungen.

(Foto: Geir Gråbein Nordby)

Gruppetest af premium soundbars

Soundbarerne i denne klasse har meget til fælles, men de er også ret forskellige. Nogle modeller leveres med en matchende subwoofer og baghøjttalere i en komplet pakke. Andre hævder at de klarer sig helt fint alene uden ekstra højttalere – men giver dig mulighed for at opgradere, hvis du ønsker det. Derfor er vi endt med en ret bred vifte af soundbars i denne runde.

Alle soundbars i vores test har det til fælles, at en subwoofer enten følger med eller kan købes separat. Og da bassen er en vigtig del af lydoplevelsen, anbefaler vi altid at parre soundbaren med en sub. Og hvis du ikke vil have en subwoofer med det samme, er det dejligt at kunne opgradere på et senere tidspunkt.

Hvis du også har plads til baghøjttalere, kan det klart anbefales, da det som regel giver en markant forbedring af surround-effekten og filmoplevelsen. Vi har derfor gjort det til et krav, at de soundbars, hvor dette ikke er inkluderet i kassen, skal kunne opgraderes, hvis og når du ønsker det.

En subwoofer giver meget større og bedre bas. (Foto: Geir Gråbein) Nordby

Vi har gjort understøttelse af Dolby Atmos til et krav, da det, når det er bedst, giver en fantastisk rumfornemmelse med både højde og dybde i lydbilledet. Nogle soundbars understøtter også DTS:X, som er et næsten identisk – men ikke kompatibelt – lydformat.

Hvilken premium soundbar leverer den bedste lyd, og hvilken er det bedste køb? Det er tid til at lade filmen begynde!

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs videre
Exit mobile version