Nyhed

OLED-TV’er fra Samsung i 2022?

Rygterne vil vide, at Samsung lancerer nye OLED-TV’er næste år. Og hvis vi skal tro kilderne, kan nogle modeller få OLED-paneler fra LG!

Samsung har længe satset på LCD-TV’er med QLED-teknologi (Quantum Dot LED) på deres bedste TV-modeller. I modsætning til konkurrenten LG, der har satset kraftigt på deres egen OLED-teknologi. Til næste år kan det imidlertid ske, at vi får OLED-TV’er fra Samsung at se igen!

Læs også Samsungs nye “OLED-killer” imponerer Samsungs 4K-topmodel har fået en seriøs opgradering i år, og den nye Mini-LED-bagbelysning giver formidabel kontrast!

OLED-TV’er fra Samsung?

Søsterselskabet Samsung Display, der udvikler skærmteknologier, har nemlig udviklet en ny generation af OLED-skærme under navnet QD-OLED (Quantum Dot OLED). Det er en topmoderne OLED-teknologi, som Samsungs TV-division forventes at tage i brug på deres high-end-modeller.

Og ikke nok med det: Enkelte kilder hævder også, at Samsung vil satse endnu mere på OLED-TV’er næste år. For at gøre det vil de efter sigende hente et stort parti OLED-paneler fra ingen ringere end LG Display. Altså selveste ærkerivalen!

Ifølge websitet The Elec vil Samsungs premium modelsortiment for 2022 (foreløbig) omfatte tre millioner Neo QLED-TV’er med Mini-LED-bagbelysning og to millioner OLED-TV’er. Ifølge rapporten er det imidlertid kun 500.000 af disse, der er af den nye QD-OLED-variant. De resterende 1,5 millioner vil angiveligt være af typen W-OLED, som produceres af LG Display.

Reportagen siger også, at Samsung vil købe et større antal LCD-paneler fra LG næste år, da Samsung Display går væk fra at producere LCD-skærme på deres egne fabrikker.

Hvis rygterne viser sig at holde stik, kan det betyde, at vi får tre typer premium-TV’er fra Samsung at se næste år: Neo QLED med Mini-LED-bagbelysning, QD-OLED samt “almindelig” OLED, alle sammen i forskellige skærmstørrelser og prisklasser. Det vil i så fald betyde et dramatisk større udvalg af OLED-skærme på markedet.

Læs også 110" storskærm med MicroLED-teknologi fra Samsung Her er sidste nyt på TV-fronten fra Samsung: Et 110 tommers MicroLED-TV!

Vi skal heller ikke glemme MicroLED, som stadig er en eksklusiv teknologi i den virkelige high-end-klasse.

Samsung lancerer deres nye 2022 TV-modeller på CES-messen i Las Vegas, som efter planen løber af stablen fra den 4. januar. Så må vi se om der er hold i rygterne!

Kilder: The Elec, HDTVtest

Les videre
Exit mobile version