Nye EU-regler kan betyde enden på 8K-TV

Strengere EU-krav til energieffektivitet kan sætte en stopper for knivskarpe, men strømslugende, 8K-fjernsyn.

Samsung 8K TV

Er du en af dem, der som drømmer om et splinternyt og knivskarpt 8K-TV? Well, fra næste år kan det være slut – eller slet og ret forbudt!

D. 1. marts 2023 træder der nye EU-regler i kraft, som sætter strenge, nye krav til fjernsynsskærmes energieffektivitet. Dette kan ramme skærme med 8K-opløsning (7680 x 4320) ekstra hårdt, ifølge interesseorganisationen 8K Association.

8K-fjernsyn har svært ved at tilfredsstille energikravene

En del 8K- og microLED-skærme i high-end klassen har hidtil været undtaget fra reglerne, men til marts næste år ophæves denne undtagelse, med den konsekvens at 8K-skærme i praksis skal følge de samme krav til energieffektivitet (EEIMax 0,90) som 4K-skærme. Kravene kan blive vanskelige at efterleve, ikke bare for 8K-fjernsynene, men også for flere avancerede 4K-fjernsynsmodeller som OLED og QD-OLED.

Læs også TEST: LG OLED Z2 (OLED77Z29LA) Med samtlige de kvaliteter, vi kender fra OLED, kombineret med knivskarp 8K-opløsning, er denne topmodel fra LG noget af det sejeste, vi har set!

En 8K-skærm har fire gange så mange pixels (7,680 x 4,320 vs. 3,840 x 2,160) som en 4K-skærm, og giver fordele som f.eks. væsentlig højere pixeltæthed (PPI) og bedre skarphed i billedet. Men 8K har også sine udfordringer: De bittesmå pixels afgiver mindre lys pr. givet skærmareal. Baglyset og/eller transistorerne i billedpanelet kræver derfor mere energi for at give en tilsvarende lysstyrke som på en 4K-skærm – hvilket selvfølgelig bruger mere strøm. Dette er noget som til en vis grad vil ramme både LCD- og OLED-baserede 8K-skærme, skriver 8K Association.

Dette er utvivlsomt dårligt nyt for TV-producenter som Samsung, Sony, LG og TCL, som tilbyder et bredt sortiment af fjernsyn med 8K-opløsning. Organisationen bak 8K-formatet er derfor kommet med udspil, hvor de beder EU om at bløde op på reglerne, før de træder i kraft 1. marts næste år.

Fun fact? Lyd & Billede skrev i 2021 en aprilsnar hvor vi hævdede, at EU ville forbyde 8K, men dengang var det af helt andre grunde (mangel på halvledere)… 

Læs også Nyhed: Privat: EU vil stoppe salget af 8K-TV’er EU indfører nu kraftig regulering af TV-industrien på grund af akut mangel på halvlederkomponenter. Prisen på 4K-TV’er tredobles.

Læs videre
Exit mobile version