Tømmermændsrabat på burgere

Burger King scanner dit ansigt. Og hvis du ser lige så fuldesyg ud, som du føler dig, kan du få rabat. I Brasilien.

Ikke navngivet 1

(Skærmskud: Burger King)

Burgere og tømmermænd hører sammen. Det ved vi, og det er en teori, der er afprøvet med grundige empiriske forsøg. Men hvor dårligt skal man have det dagen derpå for at gøre sig fortjent til en burger? Det har Burger King tilsyneladende fundet svaret på.

Burger King har nemlig introduceret Hangover Whopper – altså en udgave af deres Whopper-burger, specielt til dage som denne Nytårsdag. Og de ledsager den med en rabat til synligt tømmermændsramte kunder. Om man er tilstrækkeligt lidende til at fortjene en rabat, afgøres med Burger King mobil-app’en, der bruger kameraet til at analysere kundens ansigt. Jo hårdere ramt af gårsdagens synder, desto større rabat.

Det lyder som en dystopisk fremtidsfantasi fra et overvågningssamfund, der er hentet lige ud af George Orwells 1984 eller Terry Gilliams Brazil. Men det er virkelighed – selv om “Brazil” ikke var langt fra at passe. Det er nemlig kun brasilianske drukmåse, der kan få glæde af rabatten.

Læs også Gruppetest: 5 udendørs overvågningskameraer Et overvågningskamera kan advare dig på mobilen, hvis der er optræk til indbrud, når du er langt væk hjemmefra. Her tester vi fem modeller, der kan monteres udenfor.

Hangover Whopper og den ansigtsscannende app er opfundet af raklamebureauet DM9. Det er uklart, hvor megen kunstig intellingens, der i virkeligheden er på spil i app’en (og den ægte kan ligeledes diskuteres). Men Burger King lover under alle omstændigheder, at de ikke opsamler data om kundernes ædruelighed til senere brug.

Kampagnen kører indtil 2. januar, så hvis du har fejret nytår i Brasilien og ikke føler dig frisk, kan du købe en Whopper med rabat.

Kilde: Gizmodo

Overvågning eller marketingsstunt? I Brasilien kan du få rabat, hvis du hatr tømmermænd. Og hvis du synes, at det lyder som en god ide, har du helt sikkert drukket for meget! (Skærmskud: Burger King)

 

Læs videre
Exit mobile version