“Apple GPT” er i gang med uklar målsætning

Et AI-værktøj er angiveligt ved at blive testet internt hos Apple, men det er usikkert, om det bliver et forbrugerprodukt.

Siri The Apple Post 960x640 1

Med den store fremgang for Open AI’s ChatGPT, Microsofts arbejde med at gøre Bing AI-drevet og Googles vakkelvorne Bard-AI har mange funderet over, hvad Apple har i ærmet. Især fordi virksomhedens stemmeassistent Siri anses for at være den mindst intelligente. Den, om noget, kunne bruge et skud AI.

Læs også Nyhed: Fra i dag er Google Bard klar til Danmark Googles ChatGPT-konkurrent er nu tilgængelig på 40 sprog, herunder dansk.

Det ser dog ud til, at Apple naturligvis arbejder på sin egen AI i al stilhed. Dette ifølge Bloomberg-analytikeren Mark Gurman, som normalt har gode kilder hos Apple. Tilsyneladende kan medarbejdere søge om tilladelse til at få adgang til en chatbot-app, som bruges i arbejdet med at udvikle prototyper af produkter og trænes i at bruge relevante data til opgaven. Nogle af Apples ingeniører kalder den spøgefuldt for Apple GPT.

Foto: Bing Image Creator

Hvorvidt man vil fortsætte med at udvikle app’en og gøre den alment tilgængelig, virker uklart. Muligvis vil den blive brugt bag kulisserne til at forbedre eksisterende tjenester som autokorrektur i tekst eller genkendelse af motiver i fotos. Gurman mener ikke, at Apple har nogen “klar strategi” for AI-produkter til forbrugere.

Læs også Nyhed: Nu kan alle bruge AI-chatten i Microsoft Bing-søgemaskinen Nu kan du tale med søgemaskinen som med en person, og få konkrete, præcise svar i stedet for en masse søgeresultater.

Apple har åbenbart flere teams, der arbejder med kunstig intelligens, men bliver holdt tilbage af spørgsmål om brugernes privatliv. Det er også en af grundene til, at Siri ikke ser ud til at “vide” så meget om brugeren som Google Assistent eller Amazon Alexa.

I maj sagde Tim Cook, at Apple ser AI som “meget interessant”, men at der er “en række problemer, der skal løses”, og at det er vigtigt at implementere AI ” med omtanke og forsigtighed”.

Kilde: Bloomberg

Læs videre
Exit mobile version