Snart kan Matter styre mere i dit smarte hjem

Nye Smart Home-standarder betyder, at man snart kan tilslutte hvidevarer og små elektriske apparater.

FINAL Matter 1.2 Spec Release Graphic 01 1 1024x576 1

Det er et irritationsmoment, at Smart Home-udstyr fra forskellige mærker ikke kan tale sammen. Det tog brancheorganisationen CSA (Connectivity Standards Alliance) fat på, da de i 2022 lancerede den uafhængige fælles standard Matter. Indtil nu har man kun kunnet forbinde Smart Home-hubs, sikkerhedssensorer og smarte udgaver af låse, stikkontakter, lys, lampeknapper, termostater, persienner og gardiner. Men det er ved at ændre sig.

Den nye Matter 1.2-version er netop landet, og nu kan man også tilslutte robotstøvsugere, køleskabe, opvaskemaskiner, luftkvalitetsmålere, luftrensere, vaskemaskiner, tørretumblere, ventilation, klimaanlæg og alarmsystemer. Det siges, at der inden årets udgang kommer produkter, der understøtter den opdaterede standard.

Læs også Guide: Matter gør det nemt at have et smart hjem Matter bygger bro mellem Smart Home-produkter, så de fungerer gnidningsfrit på tværs af de store platforme.

Med opdateringen bliver det nemmere at foretage automatiseringer, der omfatter flere apparater i dit hjem. Som at starte robotstøvsugeren, når du tager hjemmefra, eller at den blinker med et lys, når vasketøjet er færdigt.

Brancheorganisationen lover at fortsætte med at udgive opdateringer næste år, herunder at tilføje understøttelse af overvågningskameraer og garageportåbnere.

Læs mere hos Connectivity Standards Alliance.

Læs videre
Exit mobile version