Kantede loftlamper og flere funktioner fra Philips Hue

Datura og Tento kommer i firkantet form, og app'en får nye funktioner.

Philips Hue Datura square lifestyle 1920x1080 1

Datura square (Foto: Signify)

I sommer lancerede Philips Hue de runde loftslamper Datura og Tento. Nu suppleres Datura med kvadratiske og rektangulære former, og Tento kommer som kvadrat i to størrelser. Datura har en rammeløs profil, som gør den slank og velegnet til rum med lav loftshøjde. Den har to lyskilder, som kan lyse i forskellige farver og styres individuelt. Tento fås i størrelsen 30 og 40 cm og kan give fra varmt hvidt til koldt hvidt lys eller farvet lys.

Philips Hue Datura rectangle lifestyle
Philips Hue Datura rectangle (Foto: Signify)

I Hue-app’en kommer der nye effekter, og man kan nu tilpasse effekterne ved at ændre basisfarve og intensitet. En kommende opdatering af app’en vil give brugere med store installationer mulighed for at have flere Bridge-hubs. Vi vil også få smarte funktioner som do-not-disturb, der forhindrer bevægelsesdetektorer i at ændre den aktuelle scene.

App’en vil også indeholde en Augmented Reality-funktion, så man kan se, hvordan lamperne kommer til at se ud i ens eget hjem, før man køber dem. Det kræver en iPhone Pro-model at bruge denne funktion.

Philips Hue Tento lifestyle
Philips Hue Tento (Foto: Signify)

Også sikkerhedssystemet får opgraderinger. Secure-kameraerne får understøttelse af Alexa og Google Home, så man kan bruge stemmestyring og se kameraerne i app’erne og f.eks. på Google Nest Hub. De får også rutiner til planlægning af tænd og sluk. Derudover vil der være en batterisparetilstand for endnu længere driftstid.

Pris og tilgængelighed

Læs videre
Exit mobile version