Kaffemaskinen til dig der bruger plantebaseret mælk

Sage lancerer nu Barista Touch Impress - en espressomaskine med en ny patenteret mælkeskummer, der er designet til at skumme både komælk og plantebaseret mælk til et fantastisk silkeblødt mikroskum.

Sage BaristaTouchImpress

For præcis et år siden lancerede Sage espressomaskinen Barista Express Impress, en videreudvikling af den bedst sælgende Barista Express, med tilføjelsen af “assisted tamping”, hvilket betyder, at maskinen selv presser de friskmalede kaffebønner ned i portafilteret med præcis 10 kg tryk hver gang – og med et syv graders baristavrid for en 100 procent glat overflade.

Læs også Nyhed: De’Longhis tredje kaffemaskine med Cold Brew Med De'Longhis nye kaffemaskine La Specialista Arte Evo kan man nyde både varme og kolde kaffedrikke.

Til dem, der foretrækker plantebaseret mælk i stedet for komælk i deres latte, cappuccino eller macchiato, har Sage udviklet Barista Touch Impress, en espressomaskine med et patenteret mælkeskumningssystem – Auto MilQ – hvor du blot vælger havre-, mandel-, soja- eller komælk på touchskærmen for at få det bedste resultat med hver mælketype.

Sage Barista Touch Impress er virksomhedens anden maskine med ”assisted tamping” på markedet, efter lanceringen af Barista Express Impress for et år siden. (Illustration: Sage)

Den nye Sage Barista Touch Impress er en halvautomatisk espressomaskine med ”assisted tamping”, en touchscreen, der intuitivt guider brugeren gennem bryggeprocessen, og Sages patenterede ThermoJet-varmesystem, som sikrer, at den optimale bryggetemperatur nås på kun tre sekunder.

Baratza-kværn

Sage har indgået et samarbejde med Baratza og annonceret, at deres revolutionerende teknologi nu vil være tilgængelig i alle Sage espressomaskiner med indbygget kværn. Barista Touch Impress er den første med en Baratza-kværn med 30 indstillinger, og den har smart dosering med kværnhukommelse, hvilket betyder, at den korrekte mængde kaffe i portafilteret automatisk beregnes ud fra den sidste kværning. Maskinen viser det korrekte niveau og signalerer, hvis du har brug for at justere noget (for eksempel hvis du bruger nye eller andre typer kaffebønner).

Maskinen har et portafilter, der er dimensioneret til at rumme den perfekte mængde på 18-22 g kaffe, et optimalt tryk på ni bar og en vandtemperatur på præcis 93 °C for en perfekt, afbalanceret brygning, siger Sage.

Pris og tilgængelighed

Sage Barista Touch Impress er tilgængelig i udvalgte butikker fra september 2023, og den vejledende udsalgspris er 9.999 kroner.

Læs også Nyhed: Premiumkaffe i det fri Med en transportabel espressomaskine i lommeformat kan man nyde en kop god kvalitetskaffe, uanset hvor man er.
Læs videre
Exit mobile version