Nyhed

Jet AI – det nye intelligente sug fra Samsung

Samsung udvider sin Bespoke-serie med blandt andet Jet AI. Den ledningsfri støvsuger tager snavset uden at grise.

L&B Home tog til London for at møde de nyeste medlemmer af Samsungs efterhånden store Bespoke-familie af smarte enheder til hjemmet, herunder Jet AI. Sidstnævnte var højdepunktet som Samsungs hidtil stærkeste, ledningsfri støvssuger. Prisen for Jet AI ligger på linje med den for en fladskærm, så hvad får vi får pengene?

Bespoke er Samsungs bud på både smarte, men også personlige enheder til hjemmet. Serien, eller rettere konceptet, omfatter blandt andet tøjrens, køleskabe, ovne og støvsugere med brugervalgte farver og front. Flere af dem var stillet til skue, da L&B Home kiggede forbi Samsungs showroom i London.

Læs også Klarer rengøringen helt automatisk i op til 60 dage Rensning og tømning af støvsugerrobotten sker (næsten) helt automatisk.

Fokus på årets Bespoke Life handlede naturligt nok om miljø og om at spare kroner, hvor man kan. Vi fik ingen dato eller faste løfter om nordisk lancering, men hold øje med Samsungs SmartThings. Bespoke-enheder såsom vaskemaskiner og tørretumlere vil få opgraderet deres AI Energy Mode, så brugerne kan holde øje med og justere strømforbruget.

Største nyhedsinteresse havde dog den nye ledningsfri støvsuger Bespoke Jet AI, som ved samme lejlighed fik sin verdensdebut.

(Foto: Natasja Broström)

AI står for smart med smart på. Blandt andet kan støvsugerens AI Cleaning Mode selv fornemme underlaget og derefter vælge et af fire modi. Vi testede den på henholdsvis fliser og tæppe, og Jet AI skiftede sugestyrke med et par sekunders forsinkelse. Indbygget LED-lys i børstehovedet, gjorde det yderligere nemt at spotte eventuelle ”smuttere”.

Motoren er en Hexajet Motor 2.0, der hiver snavs og krummer til sig med en sugeevne på 280W. Til de mere genstridige dyrehår anvendes den maksimale effekt på 730W, hvilket gør Jet AI’s motor til Samsungs kraftigste af sin art til dato.

(foto: Samsung)

Samsung lover, at Jet AI leverer rengøring i op til 100 minutter på laveste modus takket være sit 4500 mAh-batteri. Kapaciteten er 80 procent over tidligere modeller, og den længste batteri-levetid blandt alle Samsungs stangstøvsugere.

Læs også High-end luftrenser fra Xiaomi Den nye topmodel, Xiaomi Smart Air Purifier Elite, rengør sig selv med ultraviolet lys.

Når JET AI har gjort dagens dont, sættes den i standeren, kaldet All-in-One Clean Station, og støvbeholderen tømmes automatisk med en hidsig snurren. For folk med sarte øjne, er det rart at vide, at Air Spin Edge-teknologien håndterer tømningen med 1000 omdrejninger i minuttet. Intet snask efterlades, men alt sendes direkte ned i den indbyggede pose, som forsegles med autoluk. Slut med lange, ulækre hår efterladt i filteret.

Pris og tilgængelighed

Samsungs Bespoke Jet AI lanceres i hele Norden i farven Satin Black. Vejledende pris i Danmark er 10.785 kroner.

Les videre
Exit mobile version