IKEA udvider med smarte sikkerhedsprodukter

IKEA går ind i 2024 med en udvidelse af Smart Home-sortimentet. Fra januar lancerer møbelkæden tre nye sikkerhedsprodukter designet til at øge trygheden i hjemmet.

IKEA Ny sikkerhed TOP

En almindelig bekymring blandt boligejere er, om alt er i orden, når de forlader hjemmet. Med det for øje introducerer IKEA dør- og vinduessensoren PARASOLL, der sender notifikationer til brugerens mobil, hvis døre eller vinduer åbnes uventet.

BADRING er en anden sensor, der advarer om vandlækager, et nyttigt redskab til at forhindre potentielle skader fra uforudsete vandudslip, som f.eks. fra en vaskemaskine.

IKEA PARASOLL og VALLHORN
IKEA PARASOLL og VALLHORN. (Foto: IKEA)

Det tredje nye produkt er VALLHORN-bevægelsessensoren. Denne enhed tænder lyset, når nogen går ind i et rum, hvilket bl.a. kan reducere eludgifterne ved at minimere unødvendigt lysforbrug.

Læs også Nyhed: IKEA på vej med nye trådløse sensorer til det smarte hjem Indsendte registreringer afslører, at IKEA har en ny bevægelses- og åbningssensor på tapetet.

Disse produkter er designet til at integreres nemt i hjemmet, så folk kan føle sig sikre,” siger Sandra Gøthler, indretningsekspert hos IKEA.

Produkterne er alle skabt for at være diskrete med et enkelt, hvidt design, der passer naturligt ind i de fleste hjemmets omgivelser.

IKEA BADRING sensor tilgaengelig fra April 20241
IKEA BADRING. (Foto: IKEA)

De nye produkter er kompatible med IKEAs eksisterende DIRIGERA hub, men kan også bruges uafhængigt. VALLHORN og PARASOLL vil være tilgængelige fra januar 2024 til henholdsvis 69 kroner og 79 kroner. BADRING følger efter i april.

Læs videre
Exit mobile version