Nyhed

Ecovacs lancerer Deebot X1 Omni

Kommer bl.a. med stemmestyret betjening.

Ecovacs Deebot X1 Omni

Den nye robotstøvsuger er ifølge producenten Ecovacs en intelligent og fuldautomatisk alt-i-én-støvsuger og gulvvasker, og produktet er designet af den anerkendte danske designvirksomhed Jacob Jensen Design.

Rengøringsrobotten kan naturligvis fjerne støv og snavs, men den kan også rense og tørre sine egne gulvmopper, og så genopfylder den endda med rent moppevand undervejs. Derudover kommer den med den seneste Deebot Yiko, en unik NLP-teknologi (natural language processing), der angiveligt accepterer og udfører stemmekommandoer uden brug af en ekstern smart-enhed.

Selve rengøringen bliver udført ved hjælp af to roterende mopper og højhastighedsrengøring ved 180 rpm. Nedadgående tryk fjerner de mest genstridige pletter.

Læs også Robotstøvsugeren der ikke har lært at gøre rent Ecovacs Deebot T9+ er måske den bedste og smarteste robotstøvsuger på markedet. Men kun på papiret, for i virkeligheden lider den af flere skavanker, end godt er.

Undgår forhindringer

Deebot X1 Omni byder desuden på Aivi 3D, som kombinerer to teknologier til at undgå forhindringer: Aivi 3.0 registrerer, identificerer og undgår en lang række husholdningsobjekter, mens TrueDetect 2.0 bruges til at registrere størrelsen af ​disse objekter helt ned på millimeterniveau, forklarer producenten.

Pris og tilgængelighed

Ecovacs Deebot X1 Omni kan købes fra april til en anslået pris på EUR 1.499 i Europa. Deebot X1 Plus, en anden model i produktfamilien, vil også være tilgængelig fra april til EUR 1.099.

Les videre
Exit mobile version