CES 2024: Narwal Robotics lover nemmere støvsugning

Kinesiske Narwal laver robotstøvsugere, og de ser ud til at have løst nogle af de langhårede problemer.

PXL 20240109 191135220

(Foto: John Alex Hvidlykke)

Messehallerne på CES i Las Vegas er fyldt med robotter. Og ikke mindst støvsugere. Vi mødte blandt andre kinesiske Narwal Robotics, der har hjemme i Hong Kong, men er på vej ind på det skandinaviske marked. De havde et par ideer, der virkede originale.

 

Robotstøvsugere kan støvsuge gulvene helt automatisk, uden at man selv behøver at gøre noget. Indtil de stopper til eller det lillebitte støvkammer er fyldt. Narwal-folkene hævder af have løst de problemer, der oftest gør støvsugeren ukampdygtig. Kernen er en særlig udformning af tromlen, der trækker støvet op. Det betyder, at hår automatisk transporteres ud til tromlens ene side og ender i støvkammeret i stedet for at blokere tromlen. Hvis det fungerer, ligner det en god ide for de af os, der har langhårede kæledyr!

Læs også Gruppetest: 4 robotstøvsugere Hvor stor forskel kan der egentlig være på robotstøvsugere, der støvsuger og vasker dine gulve? De fire deltagere i efterårets gruppetest er overraskende nok ret forskellige.

En anden finesse, som udstillerne var stolte af, var, at støvet i kammeret komprimeres med vaccuum, så robotten ikke skal tømmes så ofte.

Narwal-robotten findes i to versioner: En standardmodel og en luksusudgave med dockinggarage, hvor støvbeholderen tømmes, og vandkammeret til moppen fyldes op, så der går længere tid, inden man selv skal på arbejde med at tømme støvsugeren.

(Foto: John Alex Hvidlykke)
Læs videre
Exit mobile version