Nyhed

Ny biograf i Ballerup

Efter et års forarbejde og måneders coronaforsinkelse åbner den nye Format Biograf.

Når biograferne slår dørene op i morgen, torsdag, sker det for de fleste efter mange måneders nedlukning. Men ikke hos Format Biograf i Ballerup. Her er det nemlig første gang, publikum kan sætte sig til rette i de bløde sæder.

Læs også Corona: Biografernes nådestød? Lockdown i USA giver os et fattigt biograftilbud.

Det var egentlig meningen, at biografen skulle være åbnet d. 11. februar, men det satte corona en stopper for. Bag den nye biograf på toppen af Ballerup Centret står Jan Boye Thomsen og Mads Viktorius. Imens sidstnævnte er ny i branchen, har Jan Boye mere end 30 års erfaring i biografbranchen.

Der er lænestole, 4K-laserprojektorer og Dolby Atmos i alle 4 sale med tilsammen 351 pladser. Der er ligeledes kørestolspladser og teleslynge i alle sale.

“Målet har været at bygge en biograf, der kan levere ekstraordinære oplevelser, hvor billed- og lydkvalitet er i højsædet,” siger Mads Viktorius. Biografen har mere end 30 højttalere i hver sal.

Les videre
Exit mobile version