Nyhed

NIO ET5: Økonomisk elbil går i struben på Tesla Model 3

NIO ET5 har Tesla Model som sin mest åbenlyse konkurrent

Kinesiske NIO varmer op til endnu en bilmodel på det nordiske marked, nemlig NIO ET5. De første eksemplarer er allerede ankommet til Norge, hvor prisen forventes at blive lavere end Tesla Model 3 Long Range. Hvornår ET5 kommer til Danmark og Sverige, og hvad den kommer til at koste her, vides endnu ikke.

Om den nye NIO siger pressetalsmand Asbjørn Mitusch:

“Det er en praktisk og lidt mindre Sedan; som dog indeholder meget af det, vore brugere forventer af en NIO. Den er blandt andet udstyret med det samme, markedsledende, selvkørende system som NIO ET7.”

ET5 kom først til Norge. (Foto: NIO)

Dette er NIO ET5

NIO ET5 er NIO’s første mellemstore sedan i Europa. Med fokus på aerodynamik med ‘fastback’ silhuet og et rent design, 1,25 kvm panorama-glastag og baglygter af typen IllumiBlade, som producenten beskriver som “slanke, men smukke”. Dørene er af typen soft close, hvilket betyder, at det ikke er nødvendigt at smække med dørene for at lukke dem.

Med en acceleration fra 0-100 km/t på 4 sekunder er ET5 et mulehår foran Long Range-versionen af Tesla Model 3 (4,4 sekunder), mens den må se sig slået af den dyrere Performance-udgave (3,3 sekunder) fra den amerikanske konkurrent.

NIO ET5. (Foto: NIO)

Hvor man uvist af hvilken årsag ikke kan lægge bagsæderne ned på den større ET7 for at udvide bagageplads, kan man det her.

Læs også NIO, min NIO Den store kinesiske NIO ES8 er i den grad en familiebil, den giver masser af premium-følelse, og batteriløsningen er genial. Men er det nok?

Det meste af udstyret er inkluderet i basismodellen, heriblandt to klimazoner med antimikrobisk og antiallergene filtre, massagesæder og sædeventilation i forsæderne, varme i alle sæder og 4K dashboard-kamera. Og derudover selvkøringssystem (NAD) med fire Nvidia Drive processorer, med en total regnekraft på over 1.000 TOPS (Tensor Operations pr. sekund). Det er vist en del. NIO kalder dette Adam Super Computing. Kombineret med NIO Aquila Super Sensing, med tilsammen 33 sensorer, 8 megapixel HD-kameraer, LiDAR og 360 graders udsyn, skal dette give meget pålidelig køreassistance.

Læs også Den næste Tesla-model bliver endnu billigere Billig-Tesla kan sætte rækkevidderekord.

Derudover kan du vælge komfortpakke til 12.000 kroner ekstra. Den byder på ventilerede forsæder, opvarmet rat, opvarmede basæder, intelligent duftsystem og belysning i dørlisterne.

Der følger desuden et ekstra sæt hjul med.

Foto: NIO

Mere info: nio.com

Læs også Teslas prisfald: Har det ændret bilmarkedet for altid? Nu kan du pludselig få en rummelig Model Y familiebil til prisen for en lille elbil. Det bør få konkurrenterne til at ryste i bukserne.
Les videre
Exit mobile version