Nyhed

Sony Xperia 1 III kan forudbestilles fra på mandag

Tilgængelig i butikkerne bliver den dog først fra d. 10. august.

Sony Xperia 1 III

Gode ting tager den tid, de tager! Det gælder i hvert fald for Sonys kommende topmobil, Sony Xperia 1 III, som blev præsenteret officielt helt tilbage i midten af april.

Sony Mobile har nemlig nu løftet sløret for den officielle salgsstart, og det bliver først til august, mere præcist d. 10. august, skriver den japanske elektronikgigant i en pressemeddelelse.

Xperia 1 III kan dog allerede forudbestilles fra d. 5. juli, altså fra begyndelsen af næste uge. For at friste dig til at bestille tidligt lokker Sony med et ægte slagtilbud i form et sæt Sony WH-1000XM3 hovedtelefoner, som man får gratis med i købet.

Dette lanceringstilbud gælder hos udvalgte forhandlere fra d. 5. juli til d. 9. august 2021 eller så længe lager haves, lover Sony.

Telefonen er tilgængelig i farverne sort og lilla. (Foto: Sony)

Sony Xperia 1 III – funktioner og specs

Uanset om man bestiller i god tid for at få hovedtelefonerne med i købet, eller om man venter til august med at svinge med betalingskortet, så er det Sonys bedste smartphone til dato, man får for sine penge, garanterer producenten.

Xperia 1 III kommer bl.a. med en 6,5” 4K HDR OLED-skærm i 21:9-format med en opdateringsfrekvens på 120Hz, hvilket er en markant forbedring i forhold til de sidste to års Xperia 1-modeller. Mobilen er herudover baseret på Qualcomms nyeste Snapdragon 888-processor med indbygget 5G.

Læs også “If it ain't broke, don't fix it” Sony Xperia 1 II går ingen svinkeærinder. Her er der tale om en efterfølger, som holder fast i det, der virker, og forbedrer, hvor det gælder. Kun på ét punkt er vi ikke tilfredse.

Desuden kommer mobilen med en nyudviklet højttaler, der gør Xperia 1 III til verdens første smartphones, der kan gengive 360 Reality Audio i højttalerne. Hermed kan brugerne fordybe sig i så autentisk lyd, at det føles som at stå til en livekoncert eller i et lydstudie, garanterer producenten.

Sony lover i øvrigt, at mobilkameraet bliver noget helt for sig selv. Bl.a. kommer Xperia 1 III med et variabelt teleobjektiv parret med en Dual PD-sensor, der kan opnå en brændvidde på 105 mm.

Vejledende udsalgspris for Sony Xperia 1 III bliver 9.999 kroner.

Les videre
Exit mobile version