Ved en pressekonference i New York, berettede Spotify-stifter Daniel Ek om det næste, der kommer fra Spotify. Brugere har sagt, at Spotify er godt, når man ved, hvad man vil høre, men ikke så godt, når man vil opdage ny musik.
Derfor indfører man nu anbefalinger. Det kommer ikke til at fungere som i mange andre tjenester, hvor man bare får vist en liste med kunstnere og sange, baseret på hvad andre lyttere lytter til eller statistik. Man kommer til at få færre anbefalinger, men med forklaringer på hvorfor, tjenesten tror, at man vil sætte pris på en anden kunstner også. Under ”spilles nu” vises også anbefalinger.
At se hvad ens Facebook-venner lytter til eksisterer allerede. Men der er ikke mange, som er interesserede i en så stor gruppes meget forskelligartede musiksmag. Derfor vil man nu kunne følge nogle enkle, udvalgte venner, hvis musiksmag man deler. Man kan også følge berømtheder og høre, hvad de synes er interessant musik lige nu. Følger men en kendt, får man desuden også besked, når de kommer med et nyt album.
Den nye webbaserede klient, som der går rygter om, kommer i begyndelsen af næste år.
Læs mere om de nye funktioner her.
Metallica på Spotify
Pressekonferencen sluttede på en interessant måde, da Sean Parker, direktør for Spotify, og Lars Ulrich fra Metallica trådte på scenen. De har haft et stormfuldt forløb siden det tidspunkt, hvor Parker drev Napster, og Metallica sagsøgte både dem og de brugere, der downloadede Metallicas musik, for krænkelse af ophavsretten. Noget, der førte til at stemple Metallica som grådige og gjorde mange fans til fjender.
Og det første Metallica gør, er at frigive deres musik på Spotify, til manges overraskelse og glæde.
-Før plejede vi at optage kassettebånd og sende dem ud til fans, som de herefter kopierede til deres venner, sagde Ulrich.
-Spotify er dagens modstykke. Brugere anbefaler musik, de kan lide til deres venner, som så igen spreder det, sagde Daniel Ek.
Måske har Metallica indset, at det er den eneste måde at nå ud til nye unge lyttere på, som ikke køber cd´er?