R-versionen af OnePlus 12 lanceres i Danmark

Både OnePlus 12 og OnePlus 12R vil blive lanceret på det europæiske marked d. 23. januar.

OnePlus 12

OnePlus har nu eksisteret i 10 år, og det fejrede det kinesiske firma med manér for blot få dage siden. I en video produceret til lejligheden løfter OnePlus derfor sløret for flere detaljer om den kommende topmobil, OnePlus 12, som firmaet lancerede på det kinesiske marked i begyndelsen af december.

I videoen, som du kan se længere nede i artiklen, får vi flere detaljer og masser af billeder af den kommende OnePlus 12. Og så får vi at vide, at budgetudgaven OnePlus 12R for første gang bliver tilgængelig uden for Indien og Kina.

Læs også Nyhed: OnePlus 12 lanceret i Kina Bliver en af de første smartphones på markedet med Snapdragon 8 Gen 3.

OnePlus’ R-serie har en del til fælles med firmaets T-modeller – såsom OnePlus 10T – som vi ikke har set nye udgaver af siden 2022. Der er tale om en lidt billigere topmodel, som ifølge rygter bl.a. kommer med Snapdragon 8 Gen 2-processor, hvor OnePlus 12 kan prale af den helt nye Snapdragon 8 Gen 3-processor.

Begge telefoner vil blive lanceret på det internationale marked ved en lanceringsevent, som OnePlus har døbt “Smooth Beyond Belief”. Lanceringen finder sted d. 23. januar 2024 kl. 15.

A OnePlus Fireside Chat

Læs videre
Exit mobile version