Køber Amazon mobilafdelingen af Texas Instruments?

Amazon skal være i forhandlinger med Texas Instruments om at overtage OMAP chipafdelingen for smartphones og tablets.

Rygtet kommer fra calcalist.co.il (på hebraisk, brug Google-translate) og er endnu ikke bekræftet af nogen af selskaberne. Men Asaf Gilad, journalisten bag rygtet, har en god næse for at opsnuse sådanne nyheder, som da Apple opkøbte flashhukommelsesproducenten Anobit i december 2011.

Ifølge Gilad, håber Amazon at anskaffe sig Texas Instruments´ high-end processorafdeling for at få bedre kontrol over sensorerne, som bruges i deres Kindle Fire-tablet.

Texas Instruments har ikke gjort det lige så godt som Qualcomm, Intel og Nvida i mobilmarkedet, men bruges altså af Amazon til deres Kindle Fire (og af Barnes & Noble i deres Nook Color). Skulle Amazon købe processorafdelingen, vil det hæve dem op på niveau med Apple og Samsung, som laver deres egne processorer.

Rygtet mangler som sagt bekræftelse fra både Texas Instruments og Amazon.

Les videre
Exit mobile version