Galaxy Z Flip 5 Retro hylder den klassiske klapmobil

Samsungs klapmobil SGH-E700 fylder 20 og fejres med Galaxy Z Flip 5 Retro.

Galaxy Z Flip5 Retro dl2 scaled 1

Foto: Samsung

For 20 år siden eksperimenterede producenterne i vildskab med forskellige formfaktorer, efter at candybar-modellerne havde indtaget markedet. Tænk på Sony Ericsson T610 eller Nokia 5100. Men så lancerede Samsung klaptelefonen SGH-E700, som ganske vist ikke var deres første klapmobil, men den havde ingen udvendig antenne, der stak ud! Modellen blev solgt i mere end 10 millioner eksemplarer.

Galaxy Z Flip5 Retro dl1F
Foto: Samsung

Nu, hvor foldbare mobiler pludselig er blevet moderne igen, griber Samsung chancen for at fejre, hvor langt vi er kommet, med en jubilæumsmodel. Det er den nye Galaxy Z Flip 5, som lanceres i en limited edition Retro-model. Den genbruger farverne på ydersiden, får en brugergrænseflade, der er inspireret af 2000’ernes pixelerede grafik, og en animation på den ydre skærm, der viser en nostalgisk storbyskyline.

Galaxy Z Flip5 Retro dl3
Foto: Samsung

For den interesserede i mobilhistorie har Samsung også produceret mange andre mobiltelefoner, som har været på forkant med teknologien. F.eks. MP3-mobiltelefonen SPH-2500, som kom på markedet i 1999, efterfulgt af urmobilen SPH-WP10 og kameramobilen SCH-V200.

Pris og tilgængelighed

Den nye retromobil bliver svær at få fat på. Det skyldes, at den kun sælges fra Samsungs egen webshop i Korea, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Spanien og Australien. Men prisen i den koreanske webshop ser faktisk ikke ud til at være højere end for den normale model.

Læs videre
Exit mobile version